127 / 166
127
kalkede Vægge var de skrækkelige Hjemsteder for Fattigdom og
Elendighed. Nu fik vi dog nogen Luft inde i Byen, da Frederiks-
pladsen, Højbroplads, Garnisonsplads, Kultorvet, Gammel- og
Nytorv blev anlagte. Man byggede nye Kaserner til Soldaterne,
som Sølvgadens, og snart opstod der en Række tidssvarende Byg
ninger som Kirurgisk Akademi i Bredgade, Raadhuset, Metropoli-
tanskolen, almindeligt Hospital; men over hele København ragede
da — som desværre atter nu — Ruinerne af Christiansborg Slot
op, og man gik ogsaa den Gang ind i det nye Aarhundrede uden
at ane, naar man kunde fjærne dette uhyggelige Spøgelse, som
skamskændede vor kønne By.
Der blev efter Ulykkerne i Slutningen af det 18. og Begyn
delsen af det 19. Aarhundrede arbejdet meget af vore større Han-
delsmænd for atter at give B}ren et smukt Ydre, og blandt de
Mænd, der gjorde sig særlig fortjente, skal først og fremmest
nævnes Konferensraad
Conrad Hauser,
i sine Velmagtsdage Direk
tør for det Vestindiske Kompagni. Han byggede hele Kvarteret
omkring nuværende Hauser-plads, den Gang Suhmsplads, og han
byggede solidt og saa godt, at han helt ruinerede sig selv derpaa.
Men hans Iluse staar endnu.
1 disse Gader, der i Løbet af Perioden altsaa hyppig forandrede
Fysiognomi, spadserede vore Forfædre, og selvfølgelig var der ogsaa
særlig foretrukne Spadseregange den Gang, skønt Langelinje endnu
ikke var anlagt. I Kongens Have udfoldede Folk, saavel Damer
som Herrer, deres rige Toilettepragt, der kurtiseredes, spadseredes
og diskuteredes Dagens Emner. Et Utal er de Satirer, der tager
Sigte paa dette Liv i Kongens Have, men som sædvanlig skal der
tages noget fra. Haven havde da endnu sine stiftklippede Træer
og lige Gange. Der kunde til Tider herske et ganske utaalelig
Støv, især i Kavallergangen, og man var af og til saa tæt pakket
sammen der, at det kun kan sammenlignes med det, Nutiden er
indrer fra Store Bededagsaften paa Langelinje inden Udvidelsen.
Af andre Spadseregange havde Byen kun faa, Kærlighedsstierne,
Voldene, den filosofiske Gang og Kirsebærgangen, hvortil man
skulde have Tegn, og hvor der om Sommeren gik Soldater og
passede paa Kirsebærrene, da disse tilhørte Kommandanten.
Københavns Gader afgav et livligt og malerisk Skue, især i
Slutningen af Halvfemserne, da Velstanden var paa det højeste.
Man følte, at man var i en Hovedstad. Her var de brogede Mands