SaaBySomBorger

ingen opholde sig efter Kl. 10 Aften. Stadens Porte, som i næsten

et Aar har staaet aabne Dag og Nat (en sjælden hørt Forandring

i en kgl. Residens!) skal nu ikke alene om Nætterne, men endog

som sædvanlig under Prædiken paa Søn- og Festdage staa luk

kede. Hvorfor skulde de staa aabne? Folkets Frihed maatte

efter Struensees Mening være uindskrænket, ligegodt om Velly

sterne befordredes, og Kirkerne stod tomme. Struensees Hensig

ter stemmede med hans Religion!« — De mere standsmæssige

kom kørende i Kildevognene fra Bakken, og det var Bønderne fra

Omegnen, der i Kildetiden havde Privilegium paa at køre. Der

imod havde Københavns Bordelværter intet Privilegium til at

holde Telte, der var rene Bordeller, ude i Skoven, hvor sminkede

Fruentimmer ved Aftenstide stod halvt afklædte udenfor og lok

kede de ubefæstede Sjæle til at tilbringe Natten udenfor Bjæns

Porte, men her var Politiet ualmindelig facilt. De sidste Vogne,

der bragte saadanne forsinkede Skovgæster hjemad, havde hyppig

berusede Kuske, der kørte om Kap, undertiden til ligefrem Fare

for de befordredes Liv og Lemmer, og Ulykker var da heller ikke

sjældne.

Charlottenlund var ikke den Gang et saa yndet Valfartssted,

som det blev i det nittende Aarhundrede; man drejede ganske vist

ind igennem Skoven for over Ordrup at naa Bakken, men gjorde

sjældent Ophold der. Først hen paa Eftersommeren gik man derud

paa Nøddeture, hvis man da ikke foretrak at drage til Bagsværd.

Finere Folk foretog om Sommeren Udflugter til Dronning-

gaards Have, hvortil man kunde faa Adgangskort udleverede paa

Ejerens, Etatsraad de Conincks Kontor, men man betalte intet

for det. Saa kunde man paa Vejen kigge ind til Sophienholm,

hvor den overspændte Friedericke Brun residerede; maaske fik

man et Glimt af hende, naar hun lod sig føre omkring i Haven

paa sit Æsei etter gled af Sted i en Baad i Havens Kanaler, eller

de unge Piger i lette og lyse Gevandter dansede eller øvede sig i

de berømte Attituder. — Der var mange Beværtningssteder, hvor

Folk kunde bede paa deres Vej, allerede Slukefter vinkede, men

længere ude var Bellevue, Klampenborg, Ermelundshuset og For

tunen. Først efter 1807, da mange Smaaborgere maatte indskrænke

sig, begyndte ogsaa Telte og Beværtningssteder af lavere og bil

ligere Art at rejse sig nærmere ved Byen, især ved Charlottenlund,

hvortil man da gik paa sin Fod Søndag Eftermiddag.