136
men nu kun tungt læselige »De brutale Klappere«. Ogsaa Malte
Conrad Bruun optraadte udfordrende paa Tilskuerpladsen. Da
der under Opførelsen af »Statsmand og Borger« faldt den Replik:
»Adelsmanden er Statens Pryd«, raabte Bruun under stor Tilslut
ning: »Men Borgerstanden er dens Støtte«. Iiertil svarede en Di
plomat i Kavallerlogen: »Smid den Skomagerdreng ud«, og Bruun
replicerede under det øvrige Hus’s dundrende Applaus: »Smid det
stjernebefængte Fjog ud«. — Undertiden udkæmpedes de Menings-
forskelliglieder, der ikke fandt deres Afslutning i Theateret, rundt
om paa Gaderne eller i Vinhusene, og det gik ret blodigt til; thi
ogsaa Studenterne bar Kaarder.
Enhver Intrige mod Theaterbestyrelsen spandtes i Klubberne
og udførtes under Rahbeks eller en anden Studenterførers Ægide
fra Parterret ved Piben og Hyssen.
Men vi havde kun eet Theater den Gang, og det var langt
fra, at det tilfredsstillede Publikums dramatiske Begær. Derfor
opstod rundt om i alle Samfundslag de saakaldtc dramatiske For
eninger, hvor Publikum selv prøvede deres sceniske Vinger, og
hvor hyppig ret komiske Forestillinger fandt Sted, fordi man al1
tid valgte Opgaver, der laa langt over de brave Haandværksfolks
Kræfter. Det mest ansete var Borups Selskab, som talte saa be
tydelige Folk som Rahbek og den unge J. P. Mynster blandt sine
ydende Kræfter. Da Damer ikke kunde spille Komedie efter Da
tidens Begreber om det passende, var det altid Herrer, der spil
lede Damerolier, saaledes var Sjællands vordende Biskop paa
Grund af sit spinkle og jomfrunalske-Ydre, altid Dame. Det er
en Selvfølge, at disse Selskaber lige saa vel som Klubberne trak
Mændene fra Hjemmene og derved ødelagde en Del af Familie
livet.
En anden af de frie Kunster udøvedes ogsaa meget stærkt i
Datidens Forlystelsesliv, det var Musikken. Rundt om i Klub
berne begyndte man med at give det kongelige Kapels Medlemmer
gratis Adgang, naar de vilde forlyste de øvrige med »en liden
Musiqve«, og siden blev Koncerter staaende Forlystelseselementer
paa Klubbernes Program, og det var da særlig i »Harmonien«,
Byens fornemste Klub, at det højere Bourgeoisis Medlemmer,
saavel Mænd som Kvinder, optraadte som aktive Musik-dilettan
ter, og dette havde selvfølgelig forædlende Virkning paa Hoved
stadens Musikliv. Det var Drejers Klub, der i 1778 begyndte paa
i