138 / 166
138
kongeligt til. Den brugtesjogsaa den Gang ligesom nu som Trak
tørsted for Folk, der ikke var Skydebrodre.
Men naar der ikke var mere end eet Theater, saa var det jo
ikke saa underligt, at den lidt lavere Del af Befolkningen søgte
deres Forlystelser af anden Art. Udenfor Vesterport rejste der
sig stadig nye Telte, hvor den stærke Mand f. Eks. aldrig undlod
at øve Tiltrækning paa de bredere Lag. Her var ogsaa mange
andre Gøglere, Linedansere, Vokskabinetter, Fremvisning af sam
menvoksede Lam, Faar med to Hoveder,'Vanskabninger o. 1. Des
uden gik Karusselien lystig, ja, om Vinteren, naar Sundet var
frosset til over til Trekroner, var der her en Iskarusse]; og man
kunde for 4 Skilling leje en Kane til at køre en Tur. Det samme
var Tilfældet paa Kongens Nytorv, hvor det kostede to Skilling
at køre to Gange omkring Hesten. Den fine Portion foretog da
i store Selskaber, tit med en Snes Kaner i Følge, raske Ture ud
til Lyngby eller Dyrehaven, og stor var Henrykkelsen, naar man
væltede i en Drive. I Sammenligning med andre Storstæder paa
den Tid var imidlertid København meget lidt udrustet med For
lystelser for det bredere Lag. Og det skønt man Gang paa Gang
gjorde opmærksom paa, at vi »med vort priselige Flegma, vort
kolde Klima, vor tykke Luft, vort dorske Blod og vore nærige
Spiser var særdeles vel tjente med allehaande gymnastiske Lege
og Forlystelser, og at det sædvanlige Tidsfordriv, som man tyer til,
Kortenspillet, ikke duer stort«. Man beklager ogsaa de lange
Veje, der er, inden man naar ud til friskere Steder og Savnet af
Kommunikationsmidler var føleligt. Skulde man blot i Frede
riksberg Have, havde man enten en solophedet Stenbro uden
Skygge og med fæl Stank af raaddent Blod fra de mange Slagte
rier paa Vesterbro, eller den støvede Gammel Kongevej med de
mange kørende og ridende, at overvinde. Om Vinteren følte de
fleste spadserende sig bedst til Pas i Buegangene, skønt f. Eks.
»Politivennen« klager over Træk og Sjask, saa man rigtige Vinter
dage ikke godt kan komme frem der. Hvad Under da, at man
mere og mere trak sig inden Døre ogsaa med sine Forlystelser,
og at det blev Klubberne, der samlede Folk. Udlændinge un
drede sig over, hvor tvangfri Omgangen var selv mellem Folk af
højst forskellig Rang.
Ramdour
siger saaledes 1791: »I Henseende
til selskabelige Forbindelser ses her ikke paa Rang eller adelig
Fødsel. Den Kreds, man vil omgaas, vælger man med Hensyn