137 / 166
137
at udføre denne Ide, der faldt i saa overordentlig god Jord. Det
var Kaptajn
Hansen,
som selv »spillede særdeles behagelig og
kunstfærdig paa Fløjte«, og Hofviolon
Zeyer
der var Sjælen i dette
Foretagende. Desuden afholdes ollbntlige Koncerter i Bryggernes
Laugshus og i Giethuset, men intet af disse Lokaler var egentlig
egnet dertil; thi de var altfor indskrænkede og lavloftede.
Klubberne hørte jo i det hele til Hovedstadens staaende For
lystelser; og at de fik deres store Betydning for den offentlige
Menings Skabelse og Retning, er tit nok bevist. Som Underhold
ning i Klubben foruden Punchebollen, Bibliotheket, Diskussioner
og Samtaler var der faste Spillepartier, hvorfra man ikke let drev
de ældre; kom Damerne med, blev der enten danset, eller de sad
og spillede Gnav ved en Strikkestrømpe. Mændene drev ogsaa
meget ivrig Billardspillet, hvor Reglerne var meget strænge, da
Datidens moralske Begreber ikke tillod, at Ungdommen, den
»slibrige« Alder, forlokkedes til Spillelidenskab. Enkelte Klubber,
som Drejers, havde jo ogsaa ædlere Formaal som Støtte af de
fattige, Oplysnings Udbredelse o. 1.
I Sommermaanederne flyttede Klubberne almindeligvis uden
for Byen, men aldrig længere end ud paa een af Broerne, saa
Folk med Lethed kunde gaa frem og tilbage; her nød man sin
Punch i det frie, og de glade Sange lød op mod den stjernelyse
Himmel, mens Folk i Skarevis flokkedes udenfor for at lytte til
dem saavel som til Talerne; thi medens det ikke var Mode at
holde Tale ved Selskaber, flød Ordstrømmen rigelig ved Punche-
soldene. Ved disse Sammenkomster var der hyppig Fugleskyd
ninger, men »Skilderiet« klager over, at Klubværterne, der som
oftest var forarmede Folk, i for høj Grad benyttede Lejligheden
til at trække Folk op, naar de da ikke ligefrem tiggede paa en
lidt finere Maade. Hver Gang der nemlig var en Anledning for
Klubværterne til at slaa Mønt af Medlemmerne, gjorde de det.
Der samledes idelig ind til Værten. Hans Kones Barsel var An
ledning dertil* saa kom Barnedaaben, der stod sommetider 100—
150 Medlemmer Fadder og gav Faddergaver i klingende Mønt, og
herude ved Fugleskydningerne, hvor man i Kampens Hede ikke
saa saa nøje paa Enkeltheder — der blev vel ogsaa drukket tæt
under Skydningen — kunde Værten ret have Lejlighed til at mele
sin Kage. Men ude paa Vesterbro tronede den »rigtige«, konge
lige Skydebane, og der gik det i hine velhavende Tider næsten