![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0126.jpg)
126
Fritagelse for at forrette Kortjeneste og at synge for Lig og til
Bryllupper. Ogsaa for Studenterne aabnedes der flere Veje. Hid
til havde de allerfleste studeret Theologi, og man kunde jo læse
til, hvilken Karakter man vilde opgive; kun faa læste til Laud, og
det ansaas for det rette Tegn paa kristelig Ydmyghed at læse til
Non, der var intet i Vejen for at faa Præstekald for det.
Men der aabnes nu Adgang for Studenter til at studere dansk
Ret, indtil 1780 var der kun een Professor i Jura; lige saa sort
saa det den Gang ud med et saa vigtigt Fag som Medicinen, hvor
der ogsaa til den Tid var 2 Professorer, hvoraf den ene,
Rottbøll,
altid var svg, og den anden væsentlig beskæftigede sig med Fysik.
1780 udnævntes der 3 Professorer i Medicin,
Callisen, Saxtorph
og
Tode.
Vi havde vel fra 1660 haft en Botanisk Have der, hvor nu
Universitetsbibliotheket ligger, men den indskrænkedes ved Bran
den 1728 og blev 1778 anvendt til Lystgaard for Professorboligen.
Den havde ikke en Gang sin egen Gartner. En kort Tid var der
saa en Have i Amaliegade, men den fik ingen Betydning, men
1778 skænkede Kongen Slotshaven ved Charlottenborg til Botanisk
Have, og til den knyttedes Videnskabsmænd som
Viborg
og
Yahl.
Fødselsstiftelsen var ganske vist grundlagt 1750, da Kongen
»intet hellere saa, end at den saa ofte forekommende Barnefødsel
i Dølgsmaal og ofte derpaa forekommende Fostrenes Ombringelse
kunde forebygges«. Han udnævnte derfor et Par edfæstede Jorde
mødre, hos hvem ugifte kunde føde i Hemmelighed, og der leje
des dertil et Par Huse i Gothersgade, nær ved Volden, hvor der
i Løbet af 9 Aar kom ikke mindre end 2841 saadanne »hemme
lige« Børn til Verden. Derpaa brugte man i en Aarrække den
ene Pavillon af Frederiks Hospital,, og udenpaa denne blev der
anbragt en Kasse, hvori nyfødte Børn i Hemmelighed kunde ned
lægges, men den blev misbrugt, og endelig 1787 skænkede Juliane
Marie den nuværende Fødselsstiftelse.
Hvad nu selve Byens Huse angik, saa kendte man indtil Bran
dene saare faa grundmurede Bygninger, det meste var Bindings
værk. Men Branden og senere Bombardementet ryddede godt op
i disse gamle Kasser, og derved blev Byen sundere. Endnu var
der dog baade Holmensgade, Gaasegade, Peder Madsens Gang og
Pistolstræde, og hvad de rædselsfulde Smøger hed, hvor de gamle
Rottesamlere af Bindingsværkshuse med stejle Trapper, Svale
gange og Bjælker under Loftet uden Gibspuds og med umalede,