129 / 166
129
langsomt. Nede ved Gammel strand var der stor Hurlumhej, naar
en Fiskerkælling der var sat i Halsjern og Gabestok for Slags-
maal el. 1. Et sørgeligere Syn var det at se de stakkels Slaver fra
Holmen gaa rundt med en Lænke om Benet og gøre Gadearbejde*).
Man saa hyppig Mænd besøge de livlige The- og Kaffehuse
eller Vinstuer, hvor Pludderen gik, og hvor det danske Sprog ly
stigt blandedes med Tysk og Norsk. Undertiden lød ogsaa Rus
sisk; thi vi havde som oftest aarlige Besøg af russiske Orlogs
skibe, hvis Komme blev imødeset med Længsel af mange af Stadens
Smaalxandlende. Paa Spisekvartererne gik kun ugifte Mandsper
soner, naar ikke Familien laa paa Landet
0111
Sommeren, saa
kunde Manden være henvist til at spise der, især hos Eisen i
Kirkestræde. Men hvordan Maden var paa disse Steder, har vi
allerede læst Todes drastiske Beskrivelse af i Ægteskabs Berøm
melse. Mod Slutningen af Aarhundredet, da Luksus steg til det
højeste, da de store Handelsfyrster kappedes om at overgaa hver
andre i Pragt ved de store Gilder, opstod der en Skik, at man,
naar Rauss, der havde Gæstgiveri, hvor nu Hotel d’Angleterre
ligger, havde faaet Skildpadde hjem fra Vestindien, lavede Sam
menskudsgilder paa Skildpadde, hvor saa Mænd af alle de bedre
Stænder mødtes og spiste til Middag sammen uden andet Sam-
menknytningsmiddel end netop Skildpadden.
Medens man saaledes morede sig paa bedste Vis indenfor
de grønne Volde, var der den Forskel paa da og nu, at man ikke
skulde saa langt ud for at komme paa Landet. I Rosenvænget
var der helt landligt, og ved Kalkbrænderierne laa Forlystelses-
stederne tæt, bl. a. de Fattiges Dyrehave. Og mindst een Gang
0111
Aaret skulde jo alle brave Borgerfolk have deres Kildetur;
Assistenshuset kunde fortælle, hvor mange Savn Smaaborgerne
paalagde sig for at give Familien denne aarlige Fornøjelse. Saa
drog man, til Fods eller i de holstenske Vogne, af Sted ad den
den Gang tunge Strandvej, drejede ind ved Gharlottenlund og kom
atter ud ved Emilie Kilde ad den af Oehlenschlåger besungne Hul
vej og naaede Bakken med alle dens Forlystelser, dens Forevis
ning af underlige Dyr, Marionetkomedier, Pjerrot, Ivaruseller og
Kilde.
Der hviler et romantisk Skær over Bakken i gamle Dage, og
*) Til clette Afsnit er foruden Datidens Blade anvendt Werlauffs og Mandix
Erindringer og Carl Bruuns Afhandlinger.
Ii. Bokkenheuser: Saa By som Borg'cr.
9