109 / 166
109
Det maae selvfølgelig være dem, der ev troer, at den treeenige
Gud er der tilstæde, saa er det og Tegn til Guds Ords Foragt.
Maae man i Kirken lade Øynene løbe rundt som paa en
Skueplads?
Ney! det bør ey skee i ordinair Samqvem og langt mindre
paa det hellige Sted: det tilkommer og afsindige og slige Gemytter,
som alleene gaar der for Syns Skyld. Øynene maa derimod til
ligemed Øren og Hierter være stedse vendte til Guds Ords Over-
veyelse og Betragtning.
Hvorledes bør et Barn nævne JESU Navn?
Med stor Ærbødighed og bøyende Knæ eller bukkende for den,
som Himlenes Himle ikke kan begribe, og hvis Øvne stedse see
paa dem, der giøre hans Vilie.
Hvorledes skal et Barn anstille sig ved Spise-Bordet?
Det skal med stor Ærbødighed forføye sig til dets sædvanlige
Sted ved Bordet med sammenlagde Hænder og andægtige Gebær
der, med Sind og Tanker henvendte til alle Tings Skabere og
Opholdere og med den sædvanlige Bordlæsning bede GUD, at de
Gaver, der gives til Legemets Underholdning og Vedligeholdelse,
maa og tiene den udødelige Siæl til at forlyste sig ved de aande-
lige Ting, som høre GUD til.
Maa et Barn overlade Naturen?
Ney, det maa ey overlade sig enten, med Spise eller Drik, som
en Tegn til Fraadserie og Drukkenskab, om hvilke der staar, at
saadanne skulle ikke arve Guds Rige.
Om et Barn udi nogen Forsamling skulle (som er en gammel
Skik) giøre en Tale over en Sundheds Skaal, hvorledes skulde det
da skee, at det kunde være Compagniet til gudelig Opmuntring og
tillige viise Barnets Skiønsomhed?
Det kunde skee paa adskillige Maader, af hvilke her ikkun een
opsættes, nemlig:
GUD glæde vor Konge, forlænge hans Dage,
omsider os alle til Himlen indtage,
der hviler vi sikkert i Abrahams Skiød;
skal vi end her sukke, saa lad os dog haabe,
og stedse forvente vor Frelseres Dag,
vi maa ey aflade, men beede og raabe:
O IIEBRE frels mig og dømme min Sag!