102 / 166
d. Sjette, som man ganske glemte, medens Hoffet tog paa Jagt,
saa Barnet laa halvt død af Sult] og Mangel paa Pleje, da man
kom hjem. Han blev da behandlet paa den Maade, man altid
søgte at helbrede Smaabørn paa i den Tid. Den eneste tilstede
værende Kvinde, en Lakajs Kone, blev kommanderet til at af
klæde sig og gaa i Seng med den lille Prins, som da ved hendes
Legemes Varme ogsaa kom sig. Det varede længe, inden Tode og
andre Læger kunde faa Folk til at lade være med denne rædsels
fulde Helbredelsesmethode. Man troede virkelig, at et Menneskes
Sved var Medicin for et andet.
Rahbek, som i ingen Maade beklager sig over sine Forældres
Mangel paa Kærlighed, var tit som lille Dreng overladt til sig
selv i en særlig Fløj af Iluset uden nogetsomhelst Tilsjm hele
Aftener i Træk, og end ikke det, at der en Gang gaar Ild i hans
Topé, da han kravler op paa Bordet for at se paa et Landkort,
bevæger Faderen til at vige fra det Princip, at han skal klare sig
selv. Men hvad er saa Følgen? I Stedet for, at et Barn, helt
overladt til sig selv, udviklede sig, som Tiden mente, ganske
umiddelbart efter Naturlove, saa sattes netop saadan en lille
Hjerne i den sygeligste Bevægelse. Rahbek fortæller selv om de
Rædsler, han kunde gennemgaa, naar han alene i Mørkningen
troede i de mindste Ting at se Spøgelser.
Der var mange gode og kærlige Forældre, men deres Opdra-
gelsesprincipper var andre end nu til Dags. Der var ikke noget,
der ret kunde nærme Børnene til Forældrene, fordi der efter
Tidens Principper burde være en gabende Kløft af Respekt imellem
Børnene og de voksne. Derfor blev Prygl, og det haarde, tit
ubarmhjertige Prygl det almindelige Argument, og det har som
bekendt sjældent den overbevisende Evne, man den Gang tillagde
det. Derfor maatte Børn sige »De« til deres Forældre, og derfor
fik de Lov at betragte hele Hjemmet undtagen Barnekammeret
som noget dem fremmed, noget altfor fint og højtideligt til, at de
til daglig maatte betræde det; hvorledes skulde da Børnene kunne
knyttes med Inderlighed til Hjemmet? Desuden var der en Om
stændighed til, som gjorde sit til at fjerne Børnene fra Forældrene,
og det var de fortvivlede Skoleforhold. Her var i København ved
Periodens Begyndelse ikke een eneste Skole, hvori »smukke Folks«
Børn kunde gaa, og derfor blev det Skik, at man enten meget
tidlig sendte dem til en Opdragelsesanstalt som Sorø eller Herlufs
102