SaaBySomBorger

i Glemmebogen. (Borgerdydsselskabet havde ogsaa i sine Love

fastsat, hvormeget en borgerdydig Medborger maatte spise, men

det var ligeledes een af de Paragrafer, man sjældnest huskede.)

Køkkenet er godt, men Maden serveres paa en noget anden Maade

end hos os. Umiddelbart efter Suppen spiser man Frugt, derefter

Steg og Gemyse. Skildpadde betragtes som en af de lækreste

Retter, og man byder Gæsten derpaa som paa en Sjældenhed.

Der gives nogle, men faa Huse, der altid har nogle Kuverter

staaende ledige for Bekendte, der kommer uformodet. »Corps

diplomatique synes nu at være een af de behageligste Selskabs-

kredse. Den russiske Gesandt, Baron Kriidener, anerkendes som

en Mand af Aand og Talenter. Hans Gemalinde, som jeg ikke

har lært at kende, har det samme Ry. E

anden Kreds, der ud

mærker sig ved Munterhed, bonne chére og Musik, er den, hvortil

Konfcrensraaderne Fabritius og Glassen hører. I dette lille Sam

fund træffer man omtrent den Tone, der fordum herskede hos de

rige Finansmænd i Frankrig. Der gives hyppig Koncerter, ved

hvilke Dilettant inder synger. De franske Flygtninges Efterkom

mere, af hvilke der findes mange i København, lever meget sam

men. Der hersker en original, munter Tone i deres Selskaber,

som ligner den, der er sædvanlig i Sydfrankrig.«

Selv om disse Bemærkninger er Følger af et flygtigt Bekendt

skab til Københavns' Selskabsliv, tyder de dog paa, at der ikke

hos os har været saa iøjnefaldende Fejl, at Udlændinge, som jo

dog hyppig saa paa vore smaa Forhold fra oven og nedad, har

følt sig frastødte af den Tone, der var herskende. Ramdohr siger

ogsaa herom: »Danskeren har et stort Anlæg til Bonhommi, som

kun fornægter sig, naar hans Egennytte træder frem, eller naar

han tror sig tilsidesat af andre Nationer. Han er ikke meget

lidenskabelig, men meget hurtig i sine Domme eller Handlinger,

ikke meget snakkesalig eller støjende. Et vist Flegma, der er for

enet med Iagttagelses- og Opfattelsesevne, sund Følelse, rolig

Dømmekraft, naiv Sorgløshed og Overbærenhed synes at være

hans Hovedkarakter. Hans Sæder er hverken raa eller fordærvede

ved Kunst. Han har Sans for Fornøjelser, skønt især af den

roligere Art. Alt dette skaber en Disposition til Fordel for den

gode Tone, der moralske Anstand, Sikkerheden og den gensidige

Forekommenhed i Selskabslivet. Disse Fortrin finder man næsten

i alle københavnske Selskabskredse, og man vilde linde dem over-