93 / 166
93
Et andet Sted hedder det: »Jeg var forleden i et saakaldet
Selskab,
det vil sige en Samling af qvasifornuftige tobenede Skab
ninger, som kommer meget pæne og pudrede i den store Hensigt
i en Række af Timer at lege med nogle Kort (godt og vel, om
det endda bliver ved Leg!) og derefter at se deres Ganers Kildren
tilfredsstillet. En vis Herr X proponerede at spille 2 Skilling
Matadoren paa Grund af, at honnette Folk umulig kunde spille
lavere, og en vis Herr Y, der er i Borg og Gæld til begge Øren,
bifaldt ganske Propositionen, men han havde ved sin sædvanlige
Glemsomhed forglemt at tage Penge med, men Dagen efter vilde
han sende, hvad han mulig kunde tabe. — Da Spisetiden var
kommen, skulde den fornemste Herre tage den fornemste Dame
og lede hende til det fornemmeligste Sted ved det rygende Spise
bord. Efter at et Par Fyldingslag var lagte og nogle Glas ud-
tømte, begyndte Tungerne at komme i Gang. »Kommer De paa
Komedie i Morgen?« sagde Md. A. til Md. B., »man spiller det
herlige Stykke »Pigen fra Marienborg«. — »Nej, jeg er allerede
engageret til et Selskab.« (Hun havde blot ikke Raad til at gaa
paa Komedie, det var Sandheden.) Herr C. siger da: »Jeg er
meget glad til, at jeg har faaet mig en Ekvipage, man kører dog
langt bedre i sin egen end i andres, man er Herre over den til
alle Tider, man tilsmører ikke sine Klæder, hvad man saa ofte
udsættes for i disse Lejeæsker; ja, der er saa mange Fordele her
ved, at jeg forundrer mig over, at De, Herr D., ikke har taget
Exempel af mig.« Herr 1). svarer: »Jeg har ofte tænkt derpaa,
men naar jeg igen har forestillet mig, at snart gaar der Bræk paa
Vognen, snart paa Hestetøjel, nu bliver Kusken, nu Hesten syg,
saa har jeg ladet den Grille gaa mig af Hovedet. (Herr D. er
meget forhippet paa at faa Ekvipage. Dagen forud var han hos
en Karetmager for at forhøre, om han, naar han betalte 40 Rdr*
i 12 paa hinanden følgende Aar, kunde laa een, men Karetmageren
siger Nej.) Disse Personer taler altsaa ikke Hjertens Sprog. De
lægger Skjul paa deres Omstændigheder«.
Tode har nedlagt Protest mod de sildige Aftenfraadserier.
Grunden til disse sene Maaltider er en Forskydning af hele Tiden.
Vi har Morgen, hvor vore Forfædre havde Middag, Middag, naar
de havde Midaften, altsaa Nadver ved Midnat. Hertil kommer
Spillet, som er kedsommeligt, fordi det ophører med at være Spil,
da det drives med Alvor, og man maa spille saa højt, at man