90 / 166
90
Par andre Steder, som vilde unde mig ikke den Fornøjelse af et
Venneselskab, men — den Ære at admirere deres Søn og Datter
samt deres Smag i Klædedragt, Anretning o. s. v. Jeg kom Kl. 17a,
men der var hverken Husfolk eller Gæster, de sidste holdt del
for gement at komme før Kl. 27s, og de første slap saamænd ej
ud af Kirken, før Aftensangen drev dem. Endelig kom de, den
stakkels Pige var kørt til Kirken Kl. 8, havde altsaa været der i
6
Timer paa den Alder, da Naturen fordrer mange Ting i saa
lang Tid, da Sjælsanstrængelsen svækker meget, især hos de vel
opdragne paa den Dag, da Kirken er et koldt Sted. Jeg traf ingen
uden en ærværdig gammel Kone, Moder lil Manden, som for
medelst Alderdom blev af Kirke, hun levede alene ved Glæden
over sine Børn og Børnebørn, hun bruger sin Tid til under an
stændig Moro at give Børnene gyldne Lærdomme. Hun havde
været voksen, da Konfirmationen blev indført,*) og vidste derfor,
at Regeringens Hensigt ikke havde været at faa Børn til at plapre
den elendige Forklaring udenad, ej heller at sætte dem et Stempel
paa, at de nu var voksne, men at tvinge Lærerne til at lære dem
inden en vis Tid den Moral, der skulde gøre dem lykkelige deres
Levetid. Nu kom Familien fra Kirke. Konfirmandinden var net,
men meget simpel. Fader og Moder kyssede hende, og jeg kunde
læse i deres Øjne, at de velsignede hende i deres Hjerte. Hun
kyssede deres Hænder med en Englerørelse og takkede dem. »Hvor
for?« spørger een og anden 15 Aars Pige, »hun var jo simpelt
klædt og havde ej en Gang Uhr paa.«
Imidlertid gaar Fortællingen videre med et spaltelangt moralsk
Foredrag, som Bedstemoderen holder for den unge Pige. Til
Lykke for Læseren afbrydes dette ved, at de fremmede kommer.
Det er en Krigsraad med 1000 Rdl. aarlig og hans Kone og Datter.
Under Maaltidet gaar Konversationen, men selvfølgelig er den
fremmede Familie indført, fordi man skal vise dens Fejl; ellers
kunde en sand Moralist paa den Tid ikke skrive. Konen blander
sig overalt i Samtalen, hver Gang Bedstemoder godt er begyndt,
hun plaprer op om andre Koner, der gør Gæld uden Mandens
Vidende, eller lager mod Kur af fremmede Herrer, hun bagtaler,
og hun skændes med sin Datter om en Konfirmandindes Klæde
dragt og Coiffure. Papa tier stille og æder. Efter en Time er
*) Konfirmationen indførtes 1736.