87 / 166
87
Bogen i.Vinduet, men i et ubevogtet Øjeblik vifter hans Hund den
ned paa Gaden med sin Hale, og han kan ikke finde den. I sit
Raseri banker han Hunden; men i samme Øjeblik kommer der
Bud fra hans Elskede, at hendes Fader har skaftet ham Præste
kald. Da den unge Edvard som alle gode Mennesker er den
yndige Morgenstunds Ven, brænder han af Begærlighed efter at
ile til sin Pige, og endelig kommer da Støvlerne. Da han kommer
til Elise, viser det sig — o Held! — at hun netop har passeret
Gaden i det Øjeblik, Hunden viftede Bogen ned paa Gaden, saa
at den er kommen i de rette Hænder. Nu fortæller Edvard vidt
løftig' om sine Genvordigheder, de lo alle hjertelig af hans For
legenhed med Støvlerne. »Den Gamle lo og, men bebrejdede ham
venlig hans ubesindige Fremfusenhed, foreholdt ham, hvorledes
man ikke bør lade sig nedslaa af enhver mødende Ubehagelighed,
allermindst da, naar man selv paa nogen Maade har foranlediget
samme, bad ham ved slige Lejligheder altid erindre sig det gamle,
men ved Aars Erfaring bekræftede Ordsprog: Naar Nøden er
størst, saa er Hjælpen nærmest. Saaledes henløb under lærerige
og behagelige Samtaler den øvrige Del af Aftenen, og Kl. lOVs
skiltes de glade fra hinanden.«
Man skal lede efter naivcre Pjat, og dog er den Art Fortæl
linger almindelige i den Tid, og ved at beundres af Samtiden
karakteriserer de den.
Det næste Bidrag i Nytaarsgaven er mærkeligt paa en anden
Maade for Tankegangen i Tiden. Det er forfattet af ingen ringere
end Otto Horrebov og bærer den forbavsende Overskrift: »Advarsel
mod, at unge Piger læser i Bibelen.« Hovedargumentet imod, at
de unge Piger maa komme til den farlige Bog, er, at det gamle
Testamente indeholder altfor meget til »Sansernes Kildren«. For
en Sikkerheds Skyld henviser Forf. selv det smukke Køn til de
Steder i Bibelen, hvor han mener, at der er Fare paa Færde for
deres* Uskyld, hvor Blodet kan komme til at flyde voldsommere
i deres Aarer, og deres Indbildningskraft besmittes. Det er i
Horrebovs Øine bedre at give Ungdommen »saadanne Bøger i
Hænde, hvori Jesu Aand findes i sin Renhed.«
Det var jo dog ikke altid, at Husmoderen eller Kvinderne
saale’des var henviste til Ensomheden og den deraf følgende Be
skæftigelse med sig selv, med Læsning, Digtning eller Haand-
arbejde. Allerede
Ilolberg
har jo saavel i sine Epistler satiriseret