![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0083.jpg)
83
naivt sammensatte Blomster- eller Frugtbuketter. At man ikke
malede efter Naturen, kan ses f. Eks. af, at man anbringer Frugter
eller Blomster, der ikke tilhører samme Aarstid, i een Buket.
Andre Damer drev det f. Eks. meget vidt i Silkebroderier, nogle
af dem er som Tegninger, syede med tynde Traade og smaa fine
Sting. Man maa have haft gode Øjne for at udholde dette. Der
væves og broderes og spindes og fileres.
Et Arbejde, man ogsaa gik til med særlig Omhu, var Ud
styrelsen af Stambogsblade. Der er næsten ikke et Blad i Stam
bogen fra den Tid, der ikke bærer et Haandarbejde. Ogsaa her
er Maleriet det almindeligste. Undertiden er Tegningerne eller
Akvarellerne nydelige, men til andre Tider umaadelig ubehjælp
somme og kluntede, uden Begreb
0111
Perspektiv og uden Skønheds
sans. Men foruden denne Arl Dekoration træffer man tit nydelige
Silkebroderier i Papiret, eller der anbringes ualmindelig smukke
trykkede Blomster, f. Eks. er det meget almindeligt at trælfe Evig
hedsblomster. Desuden anbringes tit Silhuetter i Stambøgerne. Paa
en Tid, hvor Fotografien ikke kendtes, var det jo ganske naturligt,
at Silhuetten spillede en Rolle, og det var ikke blot i Stambøger;
men ogsaa rundt om paa Væggene hang hyppig disse »Skygge-
stykker« i Glas og Ramme; man indskrænkede sig da ikke til et
enkelt Portræt, men hele Familier anbragtes i Silhuet i forskellige
Situationer, saaledes har jeg set nydeligt udførte Silhuet-Billeder
af en hel Familie, der er ved at gaa til Bords. Faderen har
mærkværdigvis sin Pibe i Munden, Børnene deres Legetøj i Ilaan-
den til Trods for, at de alle stiler hen imod Aftensbordet, hvor
Moderen er sysselsat med at sætte Kopper rundt. Andetsteds har
jeg beundret de yndigste Børnesilhuetter i hel Figur. Selvfølgelig
var der professionelle Silhuetklippere, men det allermeste af det,
der endnu bevares i Familierne, er Amatør-Arbejder.
Men for at komme tilbage til Stambøgerne, saa er det jo ikke
blot Dekorationerne, men ogsaa Textcn, der kan interessere. Som
oftest er det den tarveligste Husflidspoesi, der taler os i Møde fra
de gulnede Blade, men hyggeligt og hjerteligt velment lvder meget
af det. Undertiden er det naturligvis ogsaa stjaalet Gods, Citater
af Datidens eller Fortidens Digtere; som oftest skrives der Dansk,*
men Tysk er ogsaa almindeligt, Fransk og Latin sjældnere. Som
Prøver paa Stambogspoesi kan jeg hidsætte:
6
'