Previous Page  117 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 171 Next Page
Page Background

Mulkt af 1—3 Rdr. altid vige udenom den, de mødte. Denne

Regel fulgte man i fremmede Hovedstæder, og saaledes burde

det ogsaa være i København. Politimesteren forregnede sig dog

grundigt. I sin Visdom regnede Magistraten nemlig ud, at det

jo var langt mere praktisk at paalægge Fodgængerne at holde

sig paa højre Fortov, og dette Forslag vandt oven i Købet Rege*

ringens Billigelse, idet den befalede Politimesteren at gen*

nemføre det ved en Plakat. Flan var dog fornuftig nok til ikke

at adlyde, men stilfærdigt at begrave det i al dets Umulighed.30)

Naar Fortovene mod Aarhundredets Slutning var blevet saa

levende og stærkt trafikerede, skyldtes det ikke alene Befolk*

ningens Vækst, men ogsaa, at Københavnerne i stigende Grad

havde faaet Smag for at

p r ome ne r e

i Gaderne. Hidtil havde

mange, Damerne især, holdt sig inden Døre; Holberg ankede

over, at de sad inde mangen Gang i hele Maaneder, »efterdi

Moden forbyder dem at gaae ud til Fods og de ingen Ævne have

ofte til at leje en Vogn eller en Æske«, og Følgen heraf var, »at

Promenader og Spad s e regange , som ere anlagde for Indbyg*

gernes Fornøjelse og Sundhed, gemeenligen ere gandske øde«.40)

Gadernes usle Forfatning gjorde dog sikkert sit til at hæm*

me Lysten til at promenere, og uden Tvivl har Anlæget af de

nye, mere bekvemme Trottoirer banet Vej for den Forkærlig*

hed for at spadsere paa Gaderne, som i Aarhundredets sidste

Halvdel stadig mere og mere gjorde sig gældende. Kongens

Have myldrede med spadserende i stiveste Puds, i Filosofgan*

gen ved Foden af Vestervold sejlede fremfor alt »Fruentimmer

i Modens fulde Udrustning, Flag, Vimpel og Gøjs«, frem gen*

ne-m Vrimmelen,41) og paa Volden bevægede der sig paa visse

Tider af Dagen en stadig Strøm af Mennesker, Damer ikke

mindst. »Det var ej for intet, at man forgangen Aar afhug alle

de udhængende Grene af Træerne paa Volden«, siger et Blad

1771, da Frisurerne antog taarnagtige Dimensioner; »thi havde

det ikke sket, tør jeg forsikre, at mange af dem nu havde stødt

an, og maaske en Del af disse høje Haarlokker havde fristet Ab*

salons Skæbne, og deres Toppe havde blevet hængende i Gre*

nene til Himlens Fugle, som derved havde fundet en Hoben

bequemme Reder«.42)