![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0120.jpg)
1 1 6
Tid, men efterhaanden forbedredes den betydeligt, og efter
1750 begyndte den saa smaat at dominere i Paris, hvis Borger
allerede 1768 skildres som uadskillelig fra sin Paraply, som han
det halve Aar slæbte om med klemt inde under Armen.49) Som
saa meget andet nyt maatte Regnskærmen dog kæmpe med
adskillig Modstand, for den vandt Anerkendelse; thi om den,
der bar en Paraply, drog man jo let den Slutning, at han ikke
ejede og heller ikke agtede at leje en Vogn, hvis Regnen plud*
selig styrtede ned. Folk, for hvem det var ubehageligt at blive
slaaet i Hartkorn med Hoben, fandt sig derfor hellere i at
blive gennemblødt med Anstand, og af den Grund kneb det
særlig i England haardt for den nye Opfindelse at vinde Indpas.
Vognmænd og Droskekuske, som straks vejrede Konkurrenter
i disse Apparater, søgte da ogsaa efter bedste Evne at gøre
dem umulige, ja, endnu i 1770erne kunde en med Rcgnskærm
væbnet Gentleman paa Londons Gader udsætte sig for haa?
nende Tilraab som: »Pas paa Deres Paraply, Franskmand!«
»Hvorfor tager I ikke en Vogn, Franskmand?«50)
Efter Aarhundredets Midte, i 1760erne, dukkede de første
Regnskærme op i København, hvor de straks synes at have
faaet en mere venlig Modtagelse. Alt i 1740erne kendte man
Parasoller,51) og 1768 kunde det skylle ned, saa galt det vilde,
Paraplyerne skulde nok »holde de første Regndraaber ude fra
det fineste Skind«. »Det er den største Vellyst at see vore
Hiertens Smaa*Herrer under disse Parapluis; deres kreppede
og pudrede Haar kommer ikke i mindste Uorden under disse
Skierme, ja de ere saa vel forvarede under disse, som i den
peeneste Fruerstue, ja bedre end under den fineste Himmelseng.
Fortreffelige Parapluis! nu ere Hovederne vel forvarede i den
Post. Men Benene. Ak! de hvide Been paa en skiden Gade!
Hvor finder man Skierme til dem?«52)
Hver »Petitimaitre«s brændende Ønske var at »bære en
Parapluis over sit nydelig accomoderedc Hoved«.55) Endnu faldt
det kun i faa udvalgtes Lod at flotte sig med slig en Nyhed,
men hurtigt blev den Allemands Eje, og i 1780erne beskrives