Previous Page  126 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 171 Next Page
Page Background

122

Vadmelskasseking med en Flig af Sortlærredsforklædet heftet

op i den ene Side.7s)

Pludselig farer den hele Skare forfærdet til Side, Raab og

Skrig skingrer gennem Stræderne, Gadedrengene hujer og vræ«

ler, og midt i Forvirringen farer en forpjusket Køter vanvittigt

af Sted, lemlæstet og vaad af Blod. En Vogn holder et Stykke

henne i Gaden. Mange skynder sig bort for ikke at se den,

fyldt som den er med Kadavere af myrdede Hunde, »hvor Kæf?

ten er slagen til een Side paa nogle, en anden paa andre, visselig

et af de vederstyggeligste Syn, som kan forestilles«.

Et Par plumpe Rakkerknægte med Køller i Næverne hugger

brutalt løs paa de ulykkelige Hunde, som forvildede flygter mod

alle Verdenshjørner.

Dette i sin Raahed saa oprørende Skuespil var i sidste Halv*

del af 18. Aarhundrede saa at sige uadskilleligt fra Hovedstadens

Gader, hvor Hundene færdedes i Tusindvis, og hvor man fra

gammel Tid søgte at indskrænke deres Tal paa denne grusomme

Maade. 1729 havde Kommandanten erklæret disse Omstrejfere,

som gravede i Voldene, Krig paa Kniven, i Mængde bukkede

de under for Voldskyttens Kugler, og Kadaverne laa længe

spredt rundt om, inden Natmanden fik samlet dem op.

40 Aar senere aabnedes der et nyt Felttog, denne Gang i

selve Gaderne. Stadsfysikus Wandeler havde en Dag 1769 paa

Amagertorv »ej uden Frygt« observeret »en sort, kryllet Hund,

som var virkelig gal«, — og dermed var Signalet givet til en

ubarmhjertig Udryddelseskrig mod de stakkels Dyr. Ægte

Hunde og Køtere, Hunde af alle Racer, Farver og Former, var

Døden vis, naar de viste sig paa Gaderne. Natmanden og hans

Karle sattes i Gang med at slaa dem ned paa Stedet, hvis de

løb løse om, og det haglede med Bøder over Ejerne.

Trods Blodbadet beholdt Hundene dog Valpladsen, og de

raa Myrderier hørte efterhaanden mere og mere op, indtil Kams

pen 1783 atter for Alvor brød ud. Ogsaa nu var det Lægerne,

som hidsede Sindene op ved at fremmane Hundegalskabens

Spøgelse, og atter flød Blodet i Strømme. »Rakkerens frygte?

lige Optog gennem Gaderne udbredte Død overalt«, »Hunde?