Previous Page  128 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 171 Next Page
Page Background

124

at splitte dem ved Hjælp af »nogle velfortjente Rap«,8-) ja selv

den enevældige Monarks Person var dem ikke hellig. 1786 maatte

Overhofmarskallen saaledes forarget paakalde Politimesterens

energiske Indskriden; thi næsten hver Gang det behagede de

høje Herskaber at tage i Teatret, indfandt der sig paa Slots*

pladsen »en Hoben Drenge og Lediggængere«, som ej alene med

Hujen og Skrig forfulgte de kongelige Ekvipager og trængte

ind mellem disse og Løberne, men tilmed opsamlede de fra

Faklerne faldende Ildstykker for at bombardere Hestene dermed

uden Hensyn til Majestætens Liv og Sikkerhed.83)

Særlig paa

Flyttedage

havde Gadedrengene travlt; thi da

aabenbarede deres By sig med et fra en ny, højst tiltrækkende

Side. I alles Paasyn vendte Staden saa at sige sine Lommer og

krængede ud i Dagens Lys alt, hvad Husene ellers gemte. For*

tovene spærredes af Barrikader af opstablede Møbler, Herlig*

heder, hvorom en fattig Dreng ingen Anelse havde før, stilledes

nu til Skue, og Elendighedens Pulterkamre af Skrammel og Ra*

gelse væltedes sammen med Pjalter og muggent Sengehalm ud

over Brostenene.84) Ventende paa Skraldevognene, som var ude

af Stand til i Hast at fjerne alt dette Affald, laa de tillok*-

kende Dynger, fyldte med Graadyr og Væggetøj, til behagelig

Disposition for Unger og Fattigfolk.

Flvtteuroen var et af de mest karakteristiske Tegn paa, at

København var ved at antage større Format, Folk var besat af

Vandrelyst, Bladenes Spalter bugnede til Tider af Tilbud om

Lejligheder, og paa mangt et Hus saa man et

Lejebræt

hænge

ud, af og til Side om Side med den

Straavisk,

som efter gammel

Skik tjente som Tegn paa, at en Bolig var til Leje.85)

Naar Flyttedagen oprandt, var Byen som forvandlet, ja en

med Forholdene ukendt Person kunde ved Synet af al denne

Forvirring let komme paa den Tanke, at Staden hærgedes af

Oprør eller Ild; thi »den grumme Vrimmel af Mennesker og

Boeskab, Matroser, Soldater, Piger, Drenge, Fleste og Vogne«,

vakte unægteligt Forestillinger af den Natur.80)

»Hist staaer et Partie udenfor en Kielder, en Stue, med al sin

Armatur, ligesom Fienden udenfor en Fæstning, og bier paa de