Previous Page  141 / 171 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 141 / 171 Next Page
Page Background

137

han holdt i den ene Haand, betegnede han Poesien i Gadevræ?

lernes Bande (Fig. 25),51) og i hvert Fald senere hen fuskede

ogsaa Smaadrenge ham i Næringen. 1 Poul Møllers berømte

Foraarsdigt hedder det jo om det unge, forelskede Par, at »Pogen

sælger til dem grønne Kranse«.

Byen belejredes næsten af Bønderkoner med deres Varer.

Frugtkællingerne spærrede Højbrostræde, og paa Ny* og Garn*

meLTorv traf man

»Va l by e rne «

med Fjerkræ, som de i alles

Paasyn plukkede levende, »fordi disse stakkels Kreature derved

kommer til at se mere fyldige og fede ud«.5-) Filosofgangen

gjordes usikker af »krydsende Kagemænd«,53) »Kurvekoner«

med Brød og Bagværk piskede ikke alene til Bagernes Harme

om fra Hus til Hus, men slog Lejr paa Torve, Gader og langs

Volden,54) og i Porte og Kroge lejede

Amag e r k on e r n e

sig fra

gammel Tid fast Stade af Flusværterne.55) Uden Hensyn til

Folk spærrede de næsten Trafiken med et Bolværk af opstab;

lede Kaalhoveder, Gulerødder, Roer og Dritler med Smør (Fig.

23); thi hos dem købte Københavnerne gerne friskkernet, »ge*

meenlig kaldet KoppesSmør, fordi det udsælges i en Træes

Koppe eller Træe*Maal, der holder omtrent et Pund Smør«.50)

Saa at sige alle Grøntsager avledes paa Amager alene, andre

Bønder dyrkede næppe nok til eget Forbrug, ja 1771 saa en

Forfatter mangen Gang med Græmmelse, hvorledes de lod

Amagerne proppe deres Poser med Køkkenurter. »Er det ikke

beklageligt, at Bønderne ey i det ringeste har disse Sager i deres

dog store, men med Nælder og Skarntyde begroede Haver?«” )

Hyggeligt i Ly af et Skur eller Solsejl sad

Pølsekonerne,

lige?

som »Amagerinderne«, Støt placerede paa Fortovet, og om »en

hæderlig Matrone«, som paa et vist Hjørne solgte Blodpølser,

fortaltes det 1765, at hun »fandt forleden for godt, maaske af en

Overilelse, at bryde sine Pølser itu, og slog de forbigaaende i

Hovedet med Stumperne«.58)

Den Slags Voldsomheder hørte forøvrigt mest til ved Garns

melstrand; thi i Kraft af sin Drøjde og skrækindjagende Mund

var

Fiskerkællingen

uimodsagt Gadeskraalernes Dronning. Med

en Myndighed, der ofte voldte Politiet Bryderier, dominerede