KøbenhavnskeGader

142

af Holger Danskes Fingerbol«.81) Særlig vakte de dog Uvilje,

fordi Københavnerne, Guderne maatte vide hvorfor, fuldt og fast

troede, at det vilde blive daarligt Vejr, Regn eller vedvarende

Frost, naar deres Røst skreg op i Gaden, og »mange ville have

fundet, at denne Mening ikke altid er ganske ugrundet«.82) Da

en vis Bondemand, som omkring 1800 ofte kom til København

med Muslinger, frem for alle andre var i Vanry som Ulykkes*

profet, kunde den stakkels Mand næppe køre et Par Skridt gen*

nem Gaderne uden at blive bombarderet af Skældsord og vrede

Tilraab som: »Er din Ulykkens Fugl nu her igien!« »Er det nu

Tid at raabe med Muslinger, I Helvedes Menneske!« Sandelig,

surt fortjente denne Bonde sit Brød; »thi Almuens Forhandel*

ser hviler næsten paa hver af hans Muslinger.«83)

Medens disse Gadehandleres »Moos! Moos!« lød mørkt og

tungsindigt, smældede Rejesælgernes Raab rapt og livligt som

en Fanfare:

»He r er Reier, her er s pans ke Reier, her er i ranske Reier,

her er dans ke Reier, her

. . . . ! «84) —

»Skal 1 ha l e vende Reier,

P iger?«85)

I Regelen var det Somænd, som bragte de smaa, langs Ky*

sterne strøgne Skaldyr til Staden, bærende dem i det store Net,

hvori de var fangede,80) og i Konkurrencen med Musling*Bøn*

derne havde de hele deres Stemmekraft behov; thi ogsaa

Krabbe*Koner brølede op af alle Livsens Kræfter baade med

rode og med levende Krabber:

»He r er kog t e Kraber! her er va rme Kr abe r! her er friske

K r ab e r

Z«87)

Til Københavns mest typiske Gadefigurer hørte dog i første

Række de handlende

Jøder,

som med Standkvarter i Højbro*

stræde solgte gamle Klæder, Messingurnøgler og lignende Smaa*

ting af ringe Værd, samt fremfor alt de uundværlige

Pi skebaand

i brogede Kulører.88) (Fig. 24). Ingen i hele den energiske Flok

kunde dog i Berømmelse maale sig med Moritz Pheifelmann

med Tilnavnet

Obligirt,

en kortbenet, lille Jøde med kroget

Næse, trekantet Hat paa det graa Hovede, langskødet Frakke,