140 / 171
136
dermed over hele Byen. Bonden, som sendrægtigt Fod for Fod
korte frem i Strædet med Vognen fuld af Kartofler, overlod
stundom cn Gadedreng med friskt Stemmemateriale at raabe
»
Ka r t ø f l e r
,
Ka r t ø f
/« saa han selv kunde spare paa Mundtojet,45)
og Tørvebønderne, som trak af Sted med deres Læs, plagede
Folk med deres uudholdelige, atter og atter gentagne Brol:
»Tørre! Tørre! Tørre! Tø rre! T ø r r e
Z«46)
»Denne behagelige Morgenpsalme, som gaaer under sin egen
velklingende Melodie,« jagede Københavnerne op af deres søde
Søvn, og særlig paa Kultorvet og der omkring stimlede skraa*
lende Djævle af Bønder sammen med deres »Tørre! Tørre!
Tørre!« For Enden af Købmagergade kunde man — efter hvad
det 1780 paastaas — »intet andet øjne end blaa og graa Kaskiet*
ter og Hoveder af Heste og Folk«. Den, som vovede sig ind i
Vrimmelen, forfulgtes formelig af Bøndernes Lovprisninger af
deres Tørv,47) og langt ind i 19. Aarhundrede hjemsøgtes Byen
af disse Plageaander, »en ofte røveragtig Bande, der truede
ensomme og frygtsomme Personer til at kjøbe deres snyder*
agtigt læssede Varer«.48)
Den Støj, Tørvebonderne forvoldte, overdøvedes dog næsten
af »den excessive Allarm, med hvilken visse højrøstede Bønder
i de grønne Ærters Tid opfylder vore Gader, ret som om der
enten var Ildløs, eller Svensken var i Landet, eller noget andet
Ond t var forhaanden«.49)
» Gr ø nn e Kranse! Gr ønn e Kranse! skal I ha g rønne K r an
*
se?«50)
Hvor grov og rusten Stemmen end var, bragte den Folk inden
Dore til velvilligt at lytte, naar den første Gang lød i Gaden.
Udenfor smilede Foraarssolen jo Varme og Lys ned i det mugne
Stræde, Skyggerne drog sig saa bløde tæt ind under Husene,
og fra Tagskægget fløjtede Stæren. Det var Vaaren, som meldte
sig i Byen. Langt ude i Skovene brød Bukkargrønt frem af den
røde Bund, duftende og friske hilstes Skovmærke*Kransene som
et Bud fra den frie Natur. Bønder fra Nordsjælland bragte dem
til Staden. Bærende den hele Forsyning af Kranse i en Kurv
paa sin Ryg, medens et mindre Udvalg var stukket paa en Kæp,.