KøbenhavnskeGader

131

blev henrettet ved Radbrækning og lagt paa Steile og Hjul

Torsdagen den 11. December 1783, forestilles som sin Synds

Bekiender og en i Fængselet omvendt og benaadet Synder.

Synges som: Nu velan vær frisk til Mode«.18)

»En opvækkende

Ny e Viise

om det Mord, som blev ud*

ovet i Vibens Huus d. 26. Martii 1785, hvor en gammel Mand,

navnlig Erik, paa den grummeste Maade blev ihielslaaet. Til

Advarsel og Opbyggelse forfattet under den Melodie: Kom?

mer til mig, sagde Guds Son«.10)

Lyttende Klynger har sikkert lejret sig tæt om Visesælgeri

skerne, naar de begrædeligt foredrog »en aandelig Nye Viise om

Selvmord i Anledning af Sara Jacobs, der skar Halsen af sig ude

paa Vesterbro d. 15. Apr. 1785«, eller om hin »ulykkelige Haar*

skierer, som Tirsdag d. 26. Febr. i Aar, 1788, slog sit lille Pige*

barn ihjel i det Huus i Hummergade, hvor han boede«.20)

Jævnsides disse »til Advarsel for Menigemand« sammenflik*

kede Vers stod den humoristiske Genre højt i Kurs; thi Aar*

hundredets Slutning var en munter, livsglad Tid, og en Vrim*

mel af plumpe Viser oversvømmede Byen, Dyrehavsbakken ej

at forglemme, hvor Tiggerkællinger med Bravour afhaspede »de

ypperste af vore gemeeneste og afskyeligste Gade*Viser, hvoraf

Presserne i vore Dage producerer saa smuk en Forraad, og

Gadeskraalerne paa en passelig Maade udbreder til største Skam

og Vanhæder for Nationen«.21)

Med god Grund paatalte man dette usselige Kram, utugtigt

og talentløst Makværk som »den nye Vise om Løjer over alle

Løjer Nr. 1, 2, 3 og 4, om Manden, der malede Æselet paa sin

Kones Mave, om det naturlige Vand i Skræderens Lomme, om

Madame Diabels Dyder« og deslige.22) Særlig haard var Smaa*

trykkeriernes Konkurrence om Fastelavnjs*Viserne, et ubedrage*

ligt Tegn paa, at disse frydede Almuens Øre, og jo mere Fart

der var i dem, des bedre. — »En ny Viise om Fastelavns*Glæden

hos Ungdommen. Hei Hans og Peer! Skynd Jer, Katten er alt

i Tønden, siden skal vi løbe og sanke Æg, slaae Potten itu og

drikke Skaaler. Ha! Ha! Ha!«23)

Med saa fristende en Titel var det vanskeligt at hamle op,