58 / 289
4 9
hos Urtekræmmerne og ej en Mands Lejlighed, hver
Gang en Gæst saaledes begærede for 2 C Sukker, at
lade sit Tyende gaa i Kramboden. Paa lignende Maade
afvistes Urtekræmmernes andre Anker.
Urtekræmmerne vilde ikke indrømme, at Udskænk
ning af The, Kaffe og Chokolade er fri Næring, thi i
Lavsartiklerne nævnes de efter andre Drikkevarer,
hvoraf det kan ses, at det er Drikken Thevand, der
menes, Aqvaviter og Luttendrank ere ej heller fri Næring,
da de ere bevilgede Urtekræmmerne i Lavsartiklerne.
Hvad Sukkeret angaar. „da bruges i brav fornemme
Herrers Køkken ikke andet end Melis, men det, der
sælges paa Vinstuerne, er Canarisukker, som særlig ind
købes dertil. Tobakspiber købe Vinhandlerne af om
løbende Kællinger og de hollandske Pottekræmmere,
saa, Gud bedre det, Urtekræmmerne deres Brød og
ringe Næring paa alle Kanter betages“.
5.
April mødte Urtekræmmernes og Vinhandlernes
Oldermænd og Ældste i Præsidentens Hus, hvor Politi
mesteren foretog Sagen imellem dem, og Sagen endte
saaledes, „at hvis nogen Vintapper eller de, som ere
udi deres Lav, sig imod vores Lavsartikler have for
brudt eller herefter derimod handle, da skulle vi dem
derfor tiltale, saasom de dem ej ville forsvare, men at
de selv løbe deres egen Kisiko og man dem efter Bog
staven straffer, hvem saadanne ere. Derimod er os fore
lagt, at vi os, naar denne Maaneds Udgang er til Ende,
entholde at sælge nogen Vin eller Brændevin“.
14.
Febr. 1700 klages atter over Vinhandlerne:
Første Maj 1699 ophørte Urtekræmmerne med Handelen
med Vin og Brændevin, medens Vinhandlerne bleve
ved med at handle med Urtekræmmernes Varer, hvor
for der klagedes til Magistraten.
I Feb. 1699 skrev Oldermanden følgende Brev til
Magistraten:
„Saasom jeg min Oldermands Tid efter vores aller-
naadigste Lavs-Artikler har udtjent og end langt der-
4