53 / 289
44
mesteren og paaviste, „hvorledes vi af de Købende om
Søndagen og Helligdagene ofte ansøges om noget udi
vores Boder, som de nødvendig kunde behøve, da som
os af velædle Hr. Politimester er forelagt ej at aabne
vore Boder, førend Aftensang er ude, og man gærne et
Menneske hjalp, som til noget af vore Varer kunde
trænge, da som de fleste af vore Boder ej saadant kan
ske udi, foruden at man derudi i værende Tid kon
tinuerlig maa brænde Lampe eller Lys, saa og desforuden
maa den Købende, som bestaar alt udi Tj eneste folk og
Tyende, gaa igennem vore Huse og bag ind udi vore Boder,
hvorved snart kunde være at befrygte, at ved saadanne
Folk saavel som vores egne Tjenere .nogen Ulempe
eller Skade kunde passere og tilføjes os udi en eller
anden Maade“. De bad derfor om Tilladelse til at
holde aabent om Morgenen før Prædiken indtil Kl. 8
og efter Prædiken fra Kl. 11—2, paa samme Tid, som
Vinhandlerne have aabent, „eftersom mangen en for
vort Kram til de Tider saa haardt kunde være betrængt
som til et Glas Vin“.
Da der intet' Svar kom herpaa, maatte Oldermanden
18. Avg. minde Politimesteren. Man fik dog den
'ønskede Tilladelse, men 22. Okt. 1701 udkom en ny
Forordning om Politiets Administration, hvoraf et
Medlem af Magistraten ved et Lavsmøde med Svende
og Drenge 16. Marts 1702 oplæste den 3. Artikel, der
handler om Ærbarhed og gode Sæder, formanede de
Tilstedeværende til at rette sig derefter og fremviste
Polititegnet, en Stok med en hvid Haand. Oldermanden
forespurgte nu, hvorledes man skulde forholde sig med
Bodernes Lukning om Søn- og Helligdage, men
fik alene følgende Orakelsvar af Undersekretæren i
Politiretten: „De Ansøgende have sig herudi efter
H. Majestæts allernaadigste Forordninger at rette“.
Kort efter bleve imidlertid flere Medlemmer stævnede
til Politikamret, da de vare angivne for at have holdt
deres Boder aabne under Prædiken; de gave strax det
skriftlige Svar, at dette var ikke sket,“ men om Nogen