51 / 289
42
tion, saa der blev 56 Rdl. til Deling mellem Kompagniet,
Byen og de Fattige.
Ved den Tid var man meget ivrig efter at lede
efter Omløbere og nlovlige Handlende. Navnlig stæv
nedes Assessor C. Braem, der havde solgt Urtekram
varer. Det bevistes imidlertid, at han først offentlig
gennem en Mægler havde falbudt Varerne paa Børsen;
Sukkeret havde han faaet fra London og først tilbudt
Urtekræmmerne, men de havde da erklæret, at de havde
selv forsynet sig.
4.
April 1698 mødte ved et Lavsmøde 2 Raadmænd
med en Kollektbog og et kgl. Brev, hvori man opfordredes
til at yde Gaver til de Fattiges Underholdning; der
indkom 115 Rdl. Derpaa sendtes Bud til Raadmand
Johan Drøges Enke, der svarede, „at hvad hun vilde
give de Fattige, havde hun ej nødig at gøre Nogen vis,
og i saa Maade burde den venstre Haand ej vide, hvad
den højre giver, og volde hun intet have med os eller
vores Kompagni at gøre, forlangte ej heller, naar hun
ved Døden afgik, at være af Kompagnibrødrene bort-
baaret“.
29.
Juni 1698 blev der i Studiestræde optaget en
Kvinde og en Pige med en Kurv Svedsker og bragte
paa Politikamret, men de forklarede, at Svedskerne
vare købte hos Renteskriver Mathias Rasmussen, hvor
de havde solgt Æg, og da vare Svedskerne bievne
dem tilbudte for 8
^
for 2 Lispund, og de vilde bringe
dem til Organisten ved Helligaands Kirke, der havde
bestilt dem for 4 | 4 IJ Lispundet, men „som det var
hos saadanne Folk, vil man det for denne Gang lade
blive indtil videre“ ; derimod bleve Konen og Pigen
straffede med 1 Rdl.s Bøde hver og Svedskernes Kon
fiskation, og da de ikke kunde betale, bleve de satte i
Arresthuset, „men som jeg (Lavsbudet) saa, at de god-
villigen med gik, fornam jeg Umuligheden hos dem til
Straffens Afbetaling, lod jeg dem kalde tilbage og for
blive paa Raadhuset, medens jeg gik til Oldermanden
og konsulerede med ham, hvad jeg skulde gøre og lade,