48 / 289
39
udfaldt at det var Dysseldorf,*) og som man ham det
foreholdt, at Dysseldorf var en Hans Majestæts Tjener
og ej at ligne ved en Konge af to Kongeriger“, blev
han ved at bruge Mund om Oldermanden og skældte
en anden Person for en Hund og en Bedrager, fordi
han skyldte ham noget fra gammel Tid, „hvilket endelig
skulde være den arme Bernt thor Btiren“ (Lavsbudet).
Han blev nu formanet om, „at han ej et Menneske,
som var Guds Billede, skulde skælde for en Hund“, og
endelig fik man ham ud og man aflaasede Døren til
hans Kammer, men da han opdagede det, bankede han
paa Døren, hvor de andre vare, „ligesom han var galen“,
saa de maatte lade en af Arbejdskarlene følge ham til
hans Logi.
I Avgust 1696 klager Oldermanden over, at „der
er kommet en Del Kvinder fra Skaane, som sælge
dansk Kommen, og saasom, naar denne Tid om Aaret
er, at saadan Kram ankommer, pleje saadanne Folk
Byen dermed at forfylde baade hos Brændevinsbrænderne
og andre, saa Kræmmerne intet deraf sælge kunne,
førend det købte Forraad er forbrugt“. Skaaningerne
maatte derfor føre deres Varer til Kompagnihuset og
sælge dem til Kræmmerne; der førtes derpaa 3 Vogn
mandslæs dertil fra Toldboden.
Paa Lavshuset læstes et kgl. Reskript at 16. Jan.
1697, at da Kongen har ladet Tropper rykke ind i Ly
bæks Distrikt og vil lægge Beslag paa alle Skibe og alt
Gods fra Lybæk, der findes i Kongens Riger og Lande,
saa skulde alle Kræmmere indgive Fortegnelse over,
hvad de maatte være Lybske skyldige, og maatte ikke
betale noget deraf førend videre Anordning. Den hele
Sum, som dette Lavs Medlemmer vare skyldige, beløb
sig til 3183 Rdl., medens man havde tilgode i Lybæk
371 Rdl. Ved kgl. Reskript af 20. April samme Aar
i ) Y in h a n d le r , s id e n K a n c e l lir a a d o g P r æ s id e n t A lb r e c h t D y s -
s e ld o r p h .