MeddelelserOmUrteOgIsenkræmmerSamtSukkerbagerlavet

I dette Aar førtes for Oldermandens Domstol en

Uenighed mellem Urtekræmmer Johan Mohr og hans

Dreng Christian Christensen fra Helsingør. Drengen

klagede over, at Mohr engang havde slaaet ham, saa

han maatte gaa i Seng og spyttede Blod, og havde

nogen Tid efter ved Nattetid været ubarmhjertig imod

ham og derpaa ladet ham sætte i Arrest paa Raadhuset;

nu havde han tredie Gang jaget ham ud af Huset.

Drengens Formynder fremstillede Sagen saaledes i et

Brev til Johan Mohr: „Al Eders Hastighed foregives at

skal rejse sig af den Pige eller Kvindesperson, som hos

Eder tjener, hvilken han ikke nok har gaaet under

Øjne og stedse vundet hendes Gunst, dog hun altid i

Ord og Gærninger sig uhøflig imod ham skal have

beteet, ja og undertiden mere villet raade udi Kram

boden med Varerne at udsælge end Drengen, som dertil

var betroet, da hun dog efter vores enfoldige Mening

i den Sted bedre tilkom og anstod at passe paa sin

.Rok og anden Husgærning, og om de overalt ikke

kunde forliges, maatte vel Husbonden straffet dem

begge“.

Johan Mohr svarede hertil, at Drengen altid laa

i Klammeri med hans Pige, og hun tjente ham vel og

forestod hans Hus i alle Maader, derfor vilde han ikke

af med hende, men Drengen vilde han give et ærligt

Pas, saa han kunde tjene, hvem han lystede, men Æ re

klædning, som en udlært Dreng skulde have, vilde han

ikke give ham.

Opkaldte for Oldermanden bleve de „efter lang

Debattering og megen Mundbrugeri“ forligte saaledes,

at Drengen maatte bede om Forladelse og give Johan

Mohr sin Haand, hvorpaa denne tog ham igen i sin

Bod og lovede at være imod ham, som en Husbond

bør være.

Kort efter var det galt igen. Drengens Formynder

klagede igen over, at Mohr „af idel Had og til at for

nøje den Kvindesperson, som tjener hos Eder, at hun

kunde faa sin Villie frem“, havde Dagen efter Forliget