40 / 289
3 1
mesteren over nogle Kvinder, der vare arresterede i
Vinhusene, fordi de falbød Sukkerbrød, Makroner og
Plesken, men det svaredes i Politikamret, „at man
skulde være noget sagte, indtil vi med de klagende
kom til Fndskab“. I Lavet blev der nu udnævnt tre
Mænd, der skulde være berettigede til i Forening med
Politimesterens Folk at opsøge dem, der gjorde Indpas
i Næringen.
Samme Maaned henvendte man sig til de tre To
bakspibemagere, om hvormeget de mente at kunne for
færdige om Aaret; de svarede: 300 Tønder Piber.
Deres Navne var Rasmus Christensen, Gotfred Fichte
og Sidsel Jan Jansens; de tilbød Lavet hele Lageret
mod en Betaling af 20 li for Grosset af det gemene
Gods, og 2x/2
$
f°r Grosset af det efter engelsk
Mønster, men man vilde dog ikke forpligte sig til at
købe mere, end man havde nødig.
Da Oldermanden, de to Ældste og to unge Borgere
en Dag sade i Stadskælderen under Raadhuset og drak
et Glas Vin, kom der en Pige, der tjente hos Mester
Hans Hummer, Kok, paa Mønten, og falbød Sukker
brød, hvorpaa de fratog hende et Træfad med 19 Stykker
Sukkerbrød, 16 Makroner og 11 Plesken.
Herover klagede Hans Hummer, men Oldermanden
paastod, at de kgl. Privilegier tilholdt Hummer at blive
ved sit Kokke-Haandværk og bage Tærter, Postejer,
Spækbakkelse, Vafler og saadant, som en Kok med
rette tilkommer, og nære sig deraf som saa mange andre
Kokke, men holde sig fra Sukkerbageri, thi Sukker
bagerne betoges derved deres daglige Haandskillinger,
saa de intet havde at leve af, „saasom det kostbare og
store Sukkerbageri ganske og aldeles nedligger og liden
Afgang er paa, hvorover en Del er kommen til agters
og lever fast i Armod“. Hans Hummer fortæller til
Gengæld, at en Sukkerbagers Hustru var kommen til
hans Bud paa Gaden og havde anstillet sig, som hun
vilde købe af hende, og havde derpaa frataget hende
en Del Sukkerbrød, Makroner, Pleskener og Dragant-