43 / 289
3 4
pr.
efterdi det er raat og nraffineret Gods, ligesaa
vel som den brune Maschavade Sukker er, som kommer
fra Barbados og St. Thomas.“ Om Tobakspib-er siges,
at „en ganske ringe Del forfærdiges her, røde og slette,
og dog Tolden saa højt er sat, i Henseende at saadanne
her skulle gøres; da som Materien dertil ej saaledes
her falder, at noget hvidt og godt Gods deraf kan for
færdiges“, saa ønskede man en Told af 2 B pr. Gros.
„Smaa Salt, hvormed Seigneur thor Møllen skulde forse
(forsyne) Landet, har en Tid lang været stor Mangel
paa, saa at man nødes til, for Staden og Landet, som
ej saadant kan undvære, at forsjme, det fra andre
Steder at forskrive. Det er en Kram, som ej kan
undværes og man dog herved Staden næppe en Tønde
kan til Købs bekomme“.
I Maj samme Aar greb man en Jødedreng, der løb
om og solgte Lak og Knive i et broget Tørklæde.
Paa en Lavssamling i Juni 1696 klagedes for Older
manden, hvorledes Folk daglig i Højbrostræde og paa
Torvet udsad med Svedsker og gik omkring i Byen
dermed. En Lavsbroder meddelte, at „som han sad i
sin Barbers Stue og lod sig barbere, da kom der en
Kvinde ind med et ganske Forklæde fuldt med adskil
lige Slags Krydenervarer, saa og nogle Toppe Sukker“ ;
tillige klagede alle de Tilstedeværende over, at „over
alt udi Byen stor Fuskeri og Omløben sker med adskil
lige Slags Varer saavel som med Glas“ ; det bestemtes
derfor, da Lavsbudet Bernt thor Btihren havde at
opvarte ved den tydske Kirkes Bygning, at antage en
anden Person, som tilligemed Politibetjentene kunde
gaa omkring i Byen at inkvirere, indtil Kirkens Byg
ning var færdig.
I Juli forseglede Lavsbudet et lille Skib, der laa
ved Højbro og hvorfra der solgtes gemene Glas og
Buteiller; Nøglen leveredes til Politimesteren, og siden
førtes Varerne til Kompagnihuset, hvor Ejeren solgte
dem.