42 / 289
Paa Kristiansliavn havde C. Werner et Glasmanu-
faktur.*) 1694 forespnrgte Lavet, om man kunde faa
alle Slags Glas hos ham, hvortil han svarede, at han
havde mange Tusende færdige, men kunde ikke sælge
dem saa billig som de fremmede Glas, der daglig ind
førtes i Mængde og bleve ombaarne for Dørene og paa
Gaderne, hvorfor han nu maatte nedlægge sin Hytte.
Lavet søgte derfor Kongen om Tilladelse til at indføre
Drikkeglas, Buteiller og Flasker.
I Dec. 1694 lod Oldermanden gøre Undersøgelse
paa Torvene efter dem, der handlede med Børsten-
bindervarer og Dukketøj; af de sidste fandtes 3 paa
Ulfeldts Plads, 3 paa Amagertorv og 1 ved Stranden,
hvis Varer førtes til Politikamret. Oldermanden fore
stillede Politimesteren, at det var nødvendigt at skride
ind, „da det nu er den Tid imod Jul, som Kræmmerne
deraf noget løse skal og siden saa godt som et ganske
Aar ligge stille igen“.
I December 1695 udlaante Lavet sine 24 ny sorte
Læderstole til Slottet i Anledning af Festlighederne
ved Kronprins Frederiks Bryllup.
I Marts 1696 klager Oldermanden over en Nürn
berger, der i Bygmesterens Gaard i Stormgade paa
Salen holdt en offentlig Krambod og solgte til Alle og
Enhver Spejle, Knive, Saxe, Lysestager, Vægtskaaler,
Tobaksdaaser, Regnepenge,Krudtilasker, Syskrin, Skrive
tavler, Snustobaksdaaser, Kamme af Horn, Buxbom,
Elfenben og Skildpadde, alt, imod Isenkræmmernes
Privilegier.
I April 1696 søgte Lavet om Lindring i Tolden af
en Del Varer, der ikke vare at faa her i Landet og
som man var nødt til at faa udenlands fra. Blandt
disse Varer var Sukker, om hvilket det siges, at det
„ej mere her raffineres og ved Sukkerhuset intet kan
bekommes“. Tolden af det raffinerede Sukker burde
sættes til 1 ß pr. fö, men „den brasiliske Sukker V2 ß
1) S e K jø b e n h a v n s H is t . o g B e s k r . V . 1 67 .
3