47 / 289
3 8
angaar, have de været saa slette, som de have kunnet,
og ej nogen Tid et Stykke har bekommet end det,
som han selv har taget den bedste Styrke af paa begge
Sider, og siden skulde holde længer for mig end for
ham.“
Disse Sager tyde ikke paa, at det har været be
hageligt at være Dreng i de Tider.
23.
Juni 1696 indgav Oldermanden følgende Klage
til Politimesteren. Da Lavsskriveren Krich Dagen i
Forvejen var paa Kompagnihuset og det var Tønnedag,
paa hvilken de Fremmede havde aabent og forhandlede
deres Yarer, gik han op paa en fremmed Niirnbergers
Kammer. Derind kom da en Brabander, som havde
sit Kammer bag i Gaarden med Glas i, men da det var
hans første Tønnedag og han intet havde solgt, smældte
og skældte han, især over Oldermanden, kastede sin
Hat paa Jorden, stampede med Fødderne og saa meget
bister ud, gjorde „adskillige gale Miner med Munden
og Ansigtet, saa man fast havde maattet blive baade
angst og bange“. Krich søgte nu at stille ham tilfreds
og at faa ham til at gaa hjem og lægge sig, da han
var drukken, eftersom det var hans gamle Vane, at han
altid gik fuld, men han blev endnu værre, skældte alle
Indbyggerne og Nationen for Bankerotterere og Bedragere,
„saa og den højeste for en Bedrager“, og da Krich
foreholdt ham dette og spurgte, hvem den højeste
Person var, skældte han Krich ud for en Hundsfot, og
da ingen ærlig og brav Mand kan taale saadan Skimpf
eller Spot, gav Krich ham et Slag over Nakken med
sit Spanskrør og gik bort, men Brabarideren fulgte
efter ham og bad ham om at glemme, hvad der var
skeet, saa Krich med Nød og Næppe kom ud af Bag
porten. Da han og en Lavsbroder en Times Tid efter
kom op paa Kompagnihuset, kom han igen, begyndte
paany og sagde bl. a., at Hans Majestæt havde for
skrevet ham fra Braband, og da man ønskede at se
denne Forskrivning, svarede han, „at det var ham i
Kallebo, som var ligesaa god som Kongen, hvilket da