229 / 450
T i stille lad det staa
Det er bygget i Jesu Navn
Gud til Lov Folk til Gavn*
1654*
Modgang og Bryderier kunde jo ikke undgaaes, man maatte forsone sig med Ver
den og taalmodigt bære dens Tilskikkelser. I Ulkegade var dette udtrykt saaledes.
Den som er timelig fød
Maa hver Dag vente sig Stød*
I from og tryg Forvisning kunde et gudhengivent Sind hygge sig bag en Sen
tens som denne, der var anbragt paa et Hus 1 Fortunstræde:
Hvo paa Gud tror
Hand trygelig boer
1615*
XVimmelskaftet maatte man studse over en Husejers r e s i g n e r e d e d “
samlede Menneskehedens Erfaring i to dystre Linjer, en sukkende Gentag
af Oldtidens dybeste Erkendelse;
Ingen kan siges lyksalig at være
Førend de hannem til Graven mon bære
Anno 1591*
Intet er vissere end Døden, og intet uvissere end Dødens Time Par, Johan
Plums Gaard truede en Tavle ubetænksomme Mennesker og standsede de
fængelig Travlhed med det korte fyndige Ord:
Hvor Du dig vende
Er Døden din Ende*
Lidt mildere i Formen, ligesom venlig advarende paammdedes man Forkræn
keligheden fra et Hus i Dyrkøb ved Vor Frue Kirke:
Vaag og bed, Tiden gaar
Døden kommer, du ved ej naar*
Og med stolt Inderlighed tiltaltes forbigaaende fra et Hus i Landemærket, hvor
Ejeren satte alt paa Plads med disse trende Linjer:
Sørg du ej for mig
Jeg sørger ej for Dig
Gud sørger for os alle*
anno 1647*