71 / 251
og de unge, der kun har haft lidt eller maaske slet
ingen praktisk Øvelse udover Seminarietiden, for-
staar næppe fuldt ud at vurdere, hvad de ser. De
maa hellere meget snart tage fat paa at prøve selv
— saa vil de nok mærke, at det ikke altid er saa
let, som det maaske ser ud til.
Der er Skoler, hvor man har ment, at det ikke
var nødvendigt at lade Vikarerne gaa hele Uddan
nelsestiden i det samme Skema, men har skiftet
midt i, enten med hele Skemaet eller med nogle af
Fagene.
,
i
Under Uddannelsen bør Læreren øve Vikaren i
at inddele og tilrettelægge Timerne og at gennem
føre dem efter den lagte Plan, vejlede ham i de
Metoder, han faar Brug for, og i det hele søge at
udvikle hans Teknik og vænne ham af med muligt
daarlige Undervisningsvaner. Vikaren bør saa vidt
muligt deltage i alt i Klassen forefaldende Arbejde,
f. Eks. kontrollere Regnestykker og rette Stile, og
der kan maaske herunder blive Lejlighed til at vise,
at ligesom en Stil kan skrives ordentlig eller sjusket,
saaledes kan det ogsaa være med Rettelserne.
Gennem de mange Aars Arbejde med Vikarerne
har jeg faaet det Indtryk, at Uddannelsen, saaledes
som den praktiseres af dygtige Lærere, giver et for
træffeligt Resultat. Gang paa Gang har jeg hørt
Inspektører og uddannende Lærere udtale deres
Glæde over den øjensynlige Fremgang hos Vikaren
i Uddannelsestiden — saavel med Hensyn til det
rent tekniske som til Optræden over for Klassen.
Vikarerne faar gennem deres Uddannelse en —
ofte stærkt tiltrængt — praktisk Indøvelse og tillige
et nyttigt Kendskab til de specielle københavn
ske Forhold. Hvad forøvrigt dette sidste angaar, bør
Vikarerne i nogen Grad orienteres udover det, de
bliver kendt med i Undervisningstimerne, og det er
rimeligt, at denne Orientering gives Vikaren af den
Lærer, der har Hovedparten af Timerne. Uddannel
sesskemaet er vel som oftest lagt saaledes, at Vi
karen har et forholdsvis stort Antal Timer hos en
enkelt af Lærerne og i dennes Klasse; det er i hvert
Fald heldigt, hvis det er Tilfældet, da Vikaren saa
kan faa et godt Kendskab til denne Klasse og har
Mulighed for i særlig Grad at komme i Kontakt
med den; men Læreren faar ogsaa Lejlighed til at
faa et ikke ringe Kendskab til Vikaren og tit An
ledning til at komme med vejledende Oplysninger.
I »Dansk« kan Læreren saaledes oplyse, at der
er flere Vejledninger i dette Fag, tale med ham om
disse og vise Overgangen fra den ene til den anden.
— Ogsaa kan Læreren gøre Vikaren opmærksom
paa, hvor vigtigt det er altid at være klar over Læse
planens Fordringer, hvorfor han, naar han kommer
i et Vikariat, snarest muligt skal gøre sig bekendt
med, hvad Læseplanen kræver for de Fag og de
Klasser, han skal undervise i, og med det samme
indprente ham, at det ikke er nok at undersøge,
hvad der kræves i den bestemte Klasse; det er nød
vendigt ogsaa at undersøge, hvad der skal være lært
i de foregaaende Klasser. Desuden maa Vikaren
ikke glemme at læse Planens almindelige Bemærk
ninger, som tit indeholder noget af det vigtigste.
Ganske naturligt maa Læreren ogsaa sætte Vi
karen ind i det administrative, f. Eks. hvorledes
Klasseprotokollen skal føres. Det er naturligvis ingen
Kunst at »raabe Børnene op« og sætte Prikker
eller skrive s, m. eller u, men det kan være en Kunst
at afgøre, om det skal være s, m eller u, og det er
derfor rimeligt at vejlede Vikaren i, hvorledes man
skal forholde sig med Forsømmelser af forskellig
Art, med Mulktering, med Ind- og Udskrivning af
Elever i Aarets Løb o. s. v.
Endvidere har Vikaren godt af at vide lidt om
Pensaprotokollens Førelse, og at alle Straffe
skal
ind
føres i Straffeprotokollen, men at man absolut ikke
skal tilstræbe at fylde den paa kort Tid. Det kan
oplyses, at Børnene i visse Tilfælde kan faa Briller
betalt paa Skolen og til visse Tider faa Træsko
der.
Dette og adskilligt andet, vil man maaske sige,
er kun Smaating. Men vi maa huske, at mange af
Vikarerne staar helt fremmede overfor Forhold,
som vi andre finder ganske dagligdags. Det, der er
nævnt, er da ogsaa noget, som er praktiseret ved
adskillige Skoler; undertiden har Inspektøren selv
paataget sig at informere Vikarerne derom.
For øvrigt maa Inspektørernes Forhold til Vika
rernes Uddannelse vel blive saaledes, at saalænge
Vikarerne er under Uddannelse hos de forskellige
Lærere, er Inspektøren nærmest iagttagende; han
følger Vikarens Arbejde og danner sig et Skøn der
over. Naar de 10 Uger (ca. 240 Timer) er omme,
og Vikaren skal til at arbejde paa egen Haand,
bliver det Inspektøren, der bedst kan iagttage og