KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen

følge Vikarens Arbejde, og det kan til Tider endnu

være nødvendigt at vejlede ham, hvis han kommer

ud for noget, der er ham fremmed, eller som han

tager forkert paa — hvad enten saa Inspektøren vil

gøre det selv eller henvise ham til en Lærer, hvor

han kan faa den tiltrængte Vejledning.

Imidlertid er det saaledes, at man ikke altid kan

følge den Bestemmelse, at Vikaren det første Aar

i alt væsentligt kun anvendes ved sin egen Skole; det

er uheldigt, fordi Inspektøren saa ikke uafbrudt kan

fortsætte sine Iagttagelser af Vikaren. Han har vel

i sine og de uddannende Læreres Iagttagelser under

Uddannelseskursuset et Grundlag for sin Bedøm

melse, men i den Tid har Vikaren ikke arbejdet helt

paa egen Haand, saa disse Iagttagelser skulde derfor

gerne suppleres ined andre fra den følgende Tid med

det mere selvstændige Arbejde, for at Bedømmelsen

kan blive saa alsidig og rigtig som muligt.

Det er nemlig af stor Vigtighed, at denne Bedøm

melse er velbegrundet — hvad enten den kommer

fra Vikarens egen Skole eller fra andre Skoler, hvor

han har virket; thi hvis man mener, at en Vikar

ikke er brugelig, er det mest humant at lade ham

træde fra snarest muligt. Det kan være et tvivlsomt

Gode at lade ham forsøge et Aar til, i hvert Fald da,

hvis Resultatet saa alligevel bliver, at han maa gaa.

Vikarerne ansættes jo kun for et Aar ad Gangen og

opnaar ikke Nyansættelse, medmindre de har vist

sig velskikkede til Gerningen. I de Aar, Vikarordnin

gen har virket, er der uddannet lidt over 700 Vi

karer; af disse har c. 4 % maattet fratræde uden at

opnaa fast Ansættelse.