121 / 196
114
de virkelig fortjene. — Saa maa vel dog enhver, som
ikke kjender samme, tro, at deres Medlemmer virkelig
ere en Pest for Staten, som ingen ærlig Mand tø r nærme
sig, før end de maaske havde beteet sig for en eller
anden von Bremenfeldt.“
Vel kan det naturligvis ikke være Selskabets rette
Tanke, at have saa slette Meninger om de dramatiske
Selskaber, men selv om Hensigten med Forbudet ikke
er at lægge dem for Had, bliver Virkningen dog den
samme.
Paa Listen over Selskabets egne Medlemmer finder
man „et Antal af ikke mindre end 27, som ere Med
lemmer af et eller andet dramatisk Selskab, og som
næsten alle vare blandt de første, der indtraadte i Sel
skabet for Borgerdyd, og formodentlig findes der flere
saadanne, som jeg ikke kj ender. E t Bevis for, at der
ogsaa i disse Selskaber gives Mænd, som havde Lyst
til, i Overensstemmelse med bin brave Patriots Ind
bydelse, at tænke og arbejde for Statens Velstand; med
mindre man vilde sige, at de af Misundelse over at se
andre, mindre onde end de selv, havde indfundet sig,
for, om muligt, at kvæle enhver god Spire i Fødselen.“
„Man m aatte ellers, naar man ikke kj endte den
Maade, hvorpaa Lovene foresloges og approberedes,
undre over, at saa sto rt et Antal af de ældste Medlem
mer kunde ved et ringere Antal af yngre blive udkastet
af et Selskab, hvor der endog hører tre F jerdedel Ja-
Stemmer til en Lovs Antagelse; thi der var, da den
sjette Grundlov blev antaget, virkelig i k k e flere til
Stede, som der tilforn er givet Grund for.
En af de tilstedeværende forlangte vel, hvad ban i
Følge en foregaaende Selskabsbeslutning var berettiget
til at paastaa, at denne Lov nemlig burde nogen Tid
henligge i Selskabet til nærmere Overvejelse. Men Lo
venes Talsmand frygtede for det, ban virkelig havde