106 / 569
100
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
tage Vandfaldet, med mindre de kunde godtgøre, al de
havde Adkomst til dem, meddelte Borgmester A. Rafn
Kirkeværgen, at den franske Minister, der boede i Grev
inde Ørtz’ Gaard, i 1744 havde faaet Lov til at udtage
nogle Mursten i sin Hestestald ud til Kirkegaarden, for at
han kunde faa mere Lys og Luft, dog at disse Aabninger
skulde lukkes, naar Ministeren flyttede, tor at Ejeren
ikke skulde tilegne sig det som en Rettighed (Pk., Rpr.
u /3
1747). Men i det hele brød Husejerne sig fejl om
Magistraten, de hverken lukkede Laagerne eller godt
gjorde deres Adkomst, og to Aar efter mødte Kirkevær
gen med den samme Klage, idet han sluttede med de
spagfærdige Ord: »Det kunde vel ikke være de døde til
nogen Hinder, men det er mine uforgribelige Tanker,
at om de ikke er til en liden aarlig Kendelse at formaa,
de da meddeler deres Revers til Kirken, at det kun er
en naadig Bevilling og ikke nogen Ret«. En saadan
maatte de ogsaa sammen med Dr. med. Joh. Berger,
der havde købt Notarius publicus’ Ejendom, og den
ovennævnte Hjulmand Poul Christoffersen udstede 1749
og lig. Aar (Pk.).
Da Kirkegaarden nedlagdes 1760 (den sidste Begra
velse foregik 3. Novbr.), var Naboerne, hvortil ogsaa
den kendte rige Garver Niels Ivønsberg i Gammelmønt
hørte, ivrige Liebhavere til Grunden og skændtes paa
Kraft indbyrdes. Det nordlige Stykke deltes mellem Ras
mus Nielsen og Dr. Berger, den midterste Del, hvor
Graverboligen stod, fik Hjulmanden, medens den syd
lige Del med Wismargangen og den for Enden af den
liggende Haveplads, omtrent Vs af Grunden, forbehold
tes Byen til det ovennævnte Brændemagasin; men da
dette flyttedes 1762, fik ogsaa Poul Christoffersen denne
»Wismars Plads og Gang« til Købs for at udvide sit
Haandværk og Værksted. Senere afhændedes hele hans
Ejendom til Bødker Adolf Adler, der 1781 laa i Proces