105 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
99
dyrere at reparere den end at opføre en ny (Rpr.
21
/io).
Om der blev opført en ny, ved jeg ikke. Ved Oprettelsen
af Kirkegaarden paa Nørrebro besluttede man at flytte
Graverboligen sammen med Agerskov derud, »da man
ikke havde Raad til at opføre en ny, ej heller til at
leje en«. Men den har ikke været meget bevendt, thi
Murmesteren sagde i sit Overslag, at den var saa for
falden, at intet af Tømmeret kunde bruges. I det hele
var Inventariet paa Wismar i en mindre god Stand. I
1726 dejsede hele Plankeværket omkring Kirkegaarden
om dels af Stormen (2—3. Oktbr.), dels af Raaddenskab
(Rpr. 7
/ i o ) .
Tværs over Ivirkegaarden gik et med to Sta
kitporte forsynet Stakit fra Graverboligen mod Øst,
maaske en Adskillelse mellem Frijordsbegravelserne og
de and re1). I 1743 maatte Graveren bede om, at Plan
keværket maatte flyttes længere ud, da der ellers ikke
var mere- Plads til Ligs Nedsættelse (Rpr.
31
/ö).
Naar ellers Wismar træffes i Protokollerne, drejer
det sig mest om det sædvanlige Kævl mellem Magistra
ten og Husejerne. Snart tog den haardt paa de gode
Folk, snart var den eftergivende og imødekommende,
især naar det gjaldt den finere Portion. Da Kirkeværge
Fint i 1747 beordrede Graverne Lind og Vejgaard til at
forlange af Grevinde Ørtz eller Svane2), Accisekontrollør
Rasmus Nielsen, Notarius publicus Chr. Møller Fiiis de
Tuxen (der nu havde Blytækkerens Ejendom) og Vice-
branddirektør Joh. Boye-Junge, der alle havde Ejen
domme i Gotersgade med Baghuse ud til Ivirkegaarden,
at de skulde tilmure deres Laager og Udsigter og ind-
’) Se Fortegnelsen over Kirkens Inventarium (Raadstüeark.); smstds.
findes Synsforretninger over Graverboligen 1727 og 1748.
3) Sønnedatter af Ærkebiskoppen. Hun havde været g. m. Grev
Fredr. Ørtz, men efter Skilsmissen kaldtes hun mest Grevinde
Svane. Hun ejede Huset i Gotersgade til sin Død 1772. Andr.
Fred. Høst & Søn havde i 19. Aarh. i mange Aar sin Boglade her.
-j
*