100 / 569
94
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
II.
Helligaandskirkens Assistenskirkegaard Wisniar
laa i den
vestlige Del af den nu helt ombyggede Karré mellem Go-
tersgade, Regnegade, Gammelmønt og Møntergåde — det
Kompleks, der nu gennemskæres af den nye Christian IX.
Gade — paa det gamle St. Klaraklosters Grund. Den var
helt omgivet af Gotersgades, Møntergades og Gammelmønts
Baghuse og Gaardspladser og havde Indgang fra Gam
melmønt mellem senere Gadenr. 32 og 34 ad en Port
og en smal Smøge,
Wismargangen
, der eksisterede lige
til 1907, da Kvarteret nedbrødes. Den mest kendte af
Naboerne var Poul Fechtels Stiftelse i Møntergade.
Kirkegaarden var i 1760 og sikkert ogsaa fra Begyndel
sen knap
x/z
Td. Ld. (3183 □ Al.), den mindste af de
6
Kirkegaarde.
Paa dens Grund laa tidligere Baadsmændenes Syge
hus, som 1628 blev flyttet herhen fra sin første Plads i
Nærheden af Holmens Kirke. Men heller ikke paa den
nye Plads kunde det trives og Byttedes under Frederik
III tilbage til Bremerholnr til det saakaldte Sejlhus,
medens den gamle Gaard solgtes til Underskriver, senere
Byfoged Anders Nielsen. Denne »Anders Nielsens Gang
og Have« ejedes 1694 af
Peter Bertelsen Wismar (Wismer)y
fra hvem altsaa Kirkegaarden og Gangens Navn stam
mer (se O. Nielsen, Kbhvn. IV p. 443). Senere kom
den paa Hænderne af islandsk Købmand Elias Tunberg,
som 1708 skødede »sit Hus, Ejendom og Haveplads
Stadt Wismar kaldet« til Ostindiefarer Morten Børgesen
Varbjerg eller rettere til hans Hustru Dorthe Reinliolds-
datter Kornerup, da Manden var paa Rejse, og hun
skødede som Enke Ejendommen 2/io 1711 for 1600 Rd.
til Magistraten, der allerede i Septbr. havde ladet den
indrette til Kirkegaard (Pk.). Hvornaar den er indviet
eller taget i Brug, vides ikke, da den ældste bevarede
Begravelsesbog først begynder 1713.