96 / 569
9 0
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
forurolige deres Ben, som tildels har betalt for deres
Gravsted, saa det var at ønske, at denne fattige Kirke-
gaard maatte forblive i den Stand, som den nu er, helst
da vi ved Kirken har lidet Jord at miste«1). Magistra
ten anbefalede Kløckers Ansøgning om 20 Aars Ind
kvarteringsfrihed for sin Bygning med de Ord, at den
efter Tegningen vilde blive meget sirlig, »tilmed da Ste
det, hvor den skal opføres, forhen var til stor Vansir
for Byen«2).
Trods det almindelige Forbud i 1738 blev Naboerne
ved med at husere og slaa Gækken løs derinde. I 1751
klagede Thune atter over de Uordener, der fandt Sted,
navnlig af de i Landgreven indkvarterede Hestgardere,
som havde Nøgle til Kirkegaardsporten, og bad om, at
Ejeren Gustavus Schmidt — en Søn af Antlioni Schmidt
— maatte faa Tilhold om at befri den for Materialier
og anden Molest. Han maatte af med Nøglen, og Kirke-
gaarden blev ryddet (Rpr.
8
A). Men for Garderne maa
det alligevel have været et slemt Skaar i Kvarterets Be
hageligheder, thi 1753 skrev Oberstlieutenant J. W. Hobe:
»Da som af det kgl. Livkompagni Garden til Hest en
Del Underofficerer og Garde, under Værtskab af Sr.
Smit, er indlogeret udi Landgreven, hvorigennem Ind
gangen er til Nicolai Kirkes Ass. Kirkegaard, og om
meldte Sr. Smit efter den høje og velb. Magistrats naa-
dige og gunstige Ordre er det forbuden ej nogen at
hans Husfolk at komme ind paa Kirkegaarden; thi
maatte jeg herved ydmygst og tjenstligst hede Ds. Exe.
og velb. Herrer at forunde mig en Nøgle til samme
Port, paa det saavel udi paakommende Ildebrande som
*) Pladsen blev trangere med Aarene. Da Frederiks Hospitals Di
rektion i 1757 bad om at maatte benytte den som den nærme
ste, maatte Mag. svare nej, da den var saa overfyldt, at der
næppe var Plads til Sognets egne døde (Kpb.
21U).
2) Se Rpr. 8/
io
og 8/n 1?45 og Kpb. 8
/io, n /io, 13/io
og 22/n 1745.