91 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
85
at Nicolai Kirke købte Ejendommen 3. Septbr. 1711;
Skødet (af 17. Septbr.) er omtrent enslydende med Skø
det af 1697 og betegner stadig Ejendommen som Spil-
og Frugthave (Pk.). Købesummen var 2600 Rd. danske
Kroner, og Ivirkegaarden, om hvis Indvielse man intet
ved, da Kirkebogen er gaaet tabt, kostede med Ind
retning i alt 2715 Rd. 2 Mk. (Ivpb. 1720—22, p. 52).
Ved Anlæggelsen var den den største af alle Assistens-
kirkegaardene, knap en halv Td. Ld. (6676 □ Al.),
men senere frasolgtes noget af Grunden, som vi skal
se, saa at den 1760 var benved
l/s
Td. (4349 □ Al.).
Hvor sparsomt end Efterretningerne om Ivirkegaar-
den flyder gennem Raadstueprotokollerne — Kirkebogen
giver som sagt intet, den første Begravelsesbog, der er
bevaret, begynder 1767 —, faar man dog et temmelig
tydeligt Billede af, hvor forsømt og vanrøgtet den var. .
Myndighederne havde liden Interesse for den og saa fol
det meste gennem Fingre med Uordnerne; de Smaafolk,
der havde Grave der, havde ikke meget at skulle have
sagt, og Naboerne betragtede den som Fælleseje og be
nyttede den % som Tørre-, Losse- og Oplagsplads — og
som Lysthave, hvor underligt det end lyder. Den havde
jo for Resten en Fortid som saadan. De følgende Eks
empler, som jeg fremdrager, er formentlig tilstrækkelige
til at vise, at det ikke er Overdrivelse.
Henved li Aar efter dens Anlæggelse indgav Kirke
værgen Niels Henriksen i April 1721 en Forestilling til
Magistraten om, at Husene og Pladsen Landgreven maatte
blive besigtede og »resolverede enten til Reparation eller
Sælgelse« (Rpr.
31
A). Magistraten vilde vistnok helst
have gjort det sidste, men da Kirken ikke kunde und
være Kirkegaarden, besluttede den sig til i det væsent
ligste at beholde den og kun bortsælge det sydlige Stykke
og Huset ud til Rorgergade, i alt godt 1900 □ Al., mod
at Køberen betalte Halvdelen af Plankeværket, der skulde