95 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
89
at de døde skulde lades i Fred. For at skubbe Ansva
ret fra sig bad saa Magistraten Kongen om at tage Af
gørelsen i sin Haand. Kongen resolverede, at Salget
maatte finde Sted, og med dette Rygstød tog man fat
paa Underhandlingerne. Men Lerche fandt nu Prisen
for høj, og det hjalp ikke, at Magistraten slog noget af
(for det Stykke, som var frasolgt 1722); da man ende
lig 1743 fordrede et bestemt Svar, men Lerche stadig
vilde betænke sig nogle Aar, brød Magistraten af .og be
ordrede Kirkeværgen at »employere Kirkegaarden til
Kirkens Brug som tilforn«1).
Skønt det saaledes ikke blev til noget med Salget,
fik dog Sagen nogle Følger. Thi kort efter solgte Lerche
sin Ejendom til Geliejmeraad W. A. v. d. Osten, og han
afhændede atter »denne Lerches øde Plads« til Justits-
raad, senere Viceborgmester Herman Lengerken Kløeker,
hvem Magistraten — støttet paa den til Lerche givne
Bevilling — s. Aar tilskødede et Stykke paa den nord
lige Del af Kirkegaarden, godt 400 □ Al., for at han
kunde afrunde sin Plads og derpaa opføre en »sirlig«
Bygning, dog paa den Betingelse, at han selv skulde
bekoste Flytningen af Ligene(l). Og det nyttede ikke, at
Kirkeværgen Joachim Cracovitz bestemt fraraadede det
bl. a. med de Ord: »Saasom denne Kirkegaard er ble
ven indviet dertil, at fattige saavel som uformuende
kan have deres Hvilested, tilmed en stor Del af Menig
heden har betalt for deres Nedsættelse, og det Sted, som
Justitsraad K. forlanger, for en stor Del er opfyldt med
Lig, hvoraf nogle endnu for faa Dage siden der er ned
sat, saa min Mening ej kan anderledes være, end at
det skulde være uforsvarligt og en Samvittighedssag at
’) Se om denne Sag Rpr.
Vi, 10/io
og 24/io 1742, 28/i, 27/
2
,
s/a,
8A
og
’Ve
1743, Ivpb.
2A, 22/io
og
12/n
1742,
18/s,
8,U ,
10/4
og
15/e
1743,
Kollegiebr. 21/ 2,
5A, 8A
og
19/e
1743.