Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
95
Hvor paatrængende nødvendigt det var for Kirken
at faa en Hjælpekirkegaard, ses af, at Sundhed kommis
sionen 3. Septbr., samme Dag som Landgreven var købt,
skrev til Magistraten, at den med stor Fornøjelse havde
erfaret, at Nicolai Kirke havde faaet en ny Kirkegaard,
og at den ønskede, at det samme maatte vederfares
Helliggejstes Kirke, da man ellers maatte ophøre at be
grave i Kirken og Urtehaven, helst fordi de omboende
meget skulde klage over Stank (Mansa p. 136). Men
endnu tydeligere taler en Skrivelse fra Magistraten til
Sundhedskommissionen, som havde sendt en Klage fra
Sognepræst Morten Reenherg af 24. Septbr. om Forhol
dene paa den gamle Kirkegaard. Da den lange Skrivelse,
som er forfattet af Præsident Hans Nansen (den yngre),
der taler i første Person (se Kpb. 3% 1711), indeholder
en Del til Belysning af Tilstandene under Pesten, og
da den, saavidt jeg ved, ikke er offentliggjort før, giver
jeg et kort Uddrag af den.
Reenherg havde bl. a. klaget over, at mange Kuler
og Grave, som var fyldte med Lig, stod aabne, at
der mange Steder paa Kirkegaarden og i Kirken kun
laa V
2
Al. Jord over Ligene, og at hele Nabolaget var
forpestet af Lugten. Nansen henægter, at der nu staar
Grave aabne, undtagen hvor der skal Lig ned den
samme Dag (men hvorledes det har været før, ved han
ikke), og han beder Præsten
0111
at paavise de Steder,
hvor der er saa lidt Jord over Kisterne, saa skal det
blive undersøgt; han har ladet Reenherg spørge, hvor
de aabne Grave var, men har ikke faaet nogen Besked,
»saa man kan nok slutte, at han ej har det af sig selv
at give denne Klage ind, men af de andres Aande«. Og
han fortsætter: »Hvad angaar Jord eller Sand at indføre
paa Kirkegaarden, som Magister R. og ommelder, da
har vi straks, efter at Forordningen var udkommen,
givet skriftlig Befaling til Kirkeværgen at lade køre Sand