102 / 569
96
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
ind paa Kirkegaarden. Men han kom til mig og beret
tede, han ingen Vogne kunde bekomme, saasom alle
Vognmændene kørte Sand ind paa Vor Frue Kirkegaard1),
som jeg og siden fornam og endnu fornemmer, de dag
lig endnu gør baade de, som skulde holde Gaderne rene,
og de andre Vognmænd. Men de, som skulde holde
Gaderne rene, er henne at fortjene Penge og lader Ga
derne ligge saa skidne fra den ene Uge til den anden;
thi de mener, at naar de intet kan fortjene andet Sted,
saa vil de køre Skarnet fra Gaderne, og imidlertid skal
Skarnet ligge og stinke Folk i Næsen værre end paa
Kirkegaarden; thi jeg har nu tre Dage efter hinanden
gaaet rundt om paa Helliggejstes Kirkegaarde . . ., men jeg
har ingen Stank fornummet . . . Ivirkegaardene er tem
melig opfyldte, bliver de mere opfyldte, vil det gaa over
Stakitværket, dog har man givet Ordre til at køre Sand
ind paa Kirkegaardene med saa mange Vogne, som kan
bekommes. Men ellers synes, at Reenbergs Klage kom
mer nogenledes deraf, at han formener, at mere Lig
kommer til Helliggejstes Kirkegaard efter advenant (o :
forholdsvis) end til de andre Kirkegaarde. Saa skal
Stanken paa Kirkegaardene have Skyld; men naar man
ofte ser de smaa Gader, som de meste Folk skal gaa
igennem til Kirken, som Helliggejst-, Hysken-, Knabro-
og Badstuestræde, hvor skidne de ligger, at Folk maa
gaa i Skarnet over Skoene; det bliver vel fejet sammen
sommetider, men saa bliver det liggende og køres ud
igen over Gaderne, det giver Stank for de, som bor der,
saa at somme af de Stræder er de mest uddøde. Reen-
x) Hos
Mule,
Om Pesten i Kbhvn. fortalt i Brevform, staar: Begra
velsespladserne frembyder Skuet af en Mængde Kæmpehøje ved
Siden af hinanden, idet vi for at hindre Pladsernes Uddunst
ninger har maattet lade køre Jord derind til Gravenes bedre
Dækning, paa Frue Kirkegaard over 800 Læs, paa nogle af de
andre ligesaa mange (Brev af 26A>).