104 / 569
98
Forløberne for Assistenskirkegaard påa Nørrebro.
blevne nedtraadte, og desuden begegnet ham med ubil
lige Ord og Gerninger, fordi han havde villet formene
dem det, ja truet ham at vederfares værre. Politimeste
ren fik Sagen i sin Haand, men to Maaneder efter (Rpr.
4
/e) havde Blytækkeren endnu ikke lukket Laagen. Da
Kirkeværgen i 1757 klagede over en Nabo, Hjulmand
Poul Christoffersen i Møntergade, som benyttede Kirke-
gaarden til Værksted og Tømmerplads, gav Magistraten
Hjulmanden Lov til at fortsætte med Bedriften mod en
aarlig Afgift af
6
Rd. (Rpr. Vv). Ja, Magistraten kunde
selv lave sig en lille Bedrift derinde, rigtignok i velgø
rende Øjemed. Da den i 1758 indrettede tre Brænde
magasiner i Byen med Udsalg til fattige, fik det ene
Plads paa Wismar, vistnok i det Hus eller Skur, der
ses paa Geddes Grundplaner lige inden for Wismargan-
gen. Senere efter Kirkegaardsgrundens Salg flyttedes
det til Præstegaardens Kælder.
Derimod har Kirkegaarden sikkert ikke været saa
meget benyttet til Rekreations- og Kursted, dels fordi
den ikke havde Landgrevens Fortid og ikke var saa
beplantet1), dels og maaske mest fordi den var under
bedre Opsyn, idet den vistnok lige fra Begyndelsen har
haft egen Graver og Graverbolig, der laa lige op til Bag
siden af Poul Fechtels Stiftelses Have (»med et Vindue paa
Loftet til Sælgeboderne«). Den første Graver, Søren Pay,
nævnes allerede 1715, senere omtales Vejgaard og Hørup,
den sidste var Jens Christensen Agerskov, som fik Em
bedet 1757 og blev den første Graver paa Nørrebros
Assistenskirkegaard (se Hist. Medd. om Kbhvn. I p. 626).
Graverboligen har rimeligvis været en gammel Bygning
fra tidligere Tid, thi 1715 siges om den, at det var
x) At der dog ogsaa er blevet plantet efter dens Anlæg, ses af. at
Graveren i 1720 fik 6 Rd. bl. a. for at have plantet nogle Træer,
»paa det de kan blive uforrykte« (Rpr. 17/i).