99 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
93
Forbrydelse, slap han med den udstaaede Arrest og
Underholdningspengene der samt en Bøde paa 10 Rd.
til Konventhuset (Rpr. 2% og
22
A).
Da Kirkegaarden blev nedlagt i Novbr. 1760, blev
Grunden solgt til de omboende Husejere paa den Be
tingelse, at der ikke maatte bygges eller graves paa
Arealerne i de første 20 Aar, hvad der ogsaa kom til at
gælde for de andre Assistenskirkegaarde, men om det
blev overholdt, er vistnok tvivlsomt. Den sydlige Halv
del, c. 2000 □ Al., afhændedes til Gustavus Schmidt,
den nordlige Del, over 1400 □ Al., til Billardholder
Johan Jakob Gabel1), hvis Beværtningshave i St. Kon
gensgade (nuv. Nr. 21), som han vistnok havde købt af
v. Osten, stødte op til Kirkegaarden. I øvrigt solgte
Gabel sin Andel nogle Aar efter til Brygger Schmidt,
der saaledes havde det meste af Grunden samlet paa
sin Haapd. Mindre Stykker solgte Magistraten til de
smaa Ejendomme, der vendte ud til Borgergade, som
saaledes fik deres Baghuse og Gaardspladser lidt ud
videde2).
1)
Det er den fra Struensees Tid kendte indvandrede Mecklenborger
J. J. Gabel, som 1771 købte den Schulinske Gaard paa Østergade
(senere Efterslægtselskabets Ejendom), som han indrettede til
Hotel, men fik ødelagt under Pøbeloptøjerne 17. Jan. 1772 (se
C/i.
D. Biehls
Breve om Chr. VII, udg. af Bobé p. 182). Ejen
dommen i St. Kongensgade havde han lige til 1772 (se Indkvar
teringsbøgerne).
2) Se Opmaalingsbøgernes Grundplan og Kpb. 21/n 1762, hvor der
findes en Kopi af alle de næsten enslydende Skøder. — Senere
er det meste af Grunden kommet ind under de store Ejendomme
i Gotersgade nuv. Nr. 8 og 14, deraf største Dejen under Nr. 14,
og har ligget ubebygget hen som Gaardsplads og Tømmerplads
med Skure og Pakhuse langs Siderne. I 1893—94 blev den vest
lige Del (under Nr. 14) bebygget med store Fabriksbygninger.
Ved Udgravningerne fandtes mange Rester af Skeletter og
Kister.