97 / 569
Forløbei'ne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
91
for der at nyde en sømmelig Divertissement for de der
indlogerede Underofficerer og Gardes, da jeg er ansvar
lig for al den Uorden, derved skulde foraarsages«. Hvor
gerne man end vilde være Oberstlieutenanten til Tjene
ste, maatte man dog sige nej, da alle Husejerne havde
faaet Paabud om at lukke deres Laager, Udsigter og
Vinduer ind til Kirkegaarden, og hvis man imødekom
Garderne, vilde ogsaa de andre forlange det, og der
vilde komme Klager fra dem, der havde Begravelser1).
At det ikke var saa ganske faa, der havde diverteret sig
derinde, fremgaar af, at Schmidts Indkvartering alene
beløb sig til 40 Mand2).
Der kom ogsaa senere hyppigt Anmodninger, men
Magistraten holdt sig for det meste rank og tog ofte
liaardt fat paa dem, der trodsede Forbudet; en Barber
Smith, der havde aabnet en af Kirkeværgen Jens Ras
mussen .tilspigret Laage, maatte saaledes bøde 5 Rd.
(Rpr. Vs 1757). Kun en enkelt Gang kunde den lade
sit gode Hjærte løbe af med sig, som da Carl Helftwiedt,
»der siden sin Hjemkomst fra Ostindien er meget svag
af Skørbug, og som logerer hos Regimentfeltskær Stando
9 I Slutningen af Juli 1758 var alle Husejerne bievne opkaldte
paa Raadstuen og maatte afgive Erklæring om, at de inden fjor
ten Dage vilde tilmure alle deres Udsigter og Vinduer (Rpr.
2Sh
1753). — Om Sagen med Hobe se Rpr. 20 s og Kollegiebr. 17/s
1753.
2) I Novbr. 1754 bad Schmidt, om han maatte faa det Tillæg af 1
Sk. daglig for hver Mand (før havde han faaet 3 Sk. i det hele
for hver), som Magistraten havde lovet ham, nemlig for 40 Mand
i 168 Dage (Rpr. 4/n), hvilket han fik mod at love at beholde
Garderne. Som bekendt var der dengang ingen Kaserner. Ma
gistraten lejede Kvarterer rundt om i Byen hos Borgerne. Netop
i 1754 lagde Garderne sig ud med deres Værter, og Vognmand
Poul Nygaard opførte da paa Vestergade den første private Ka
serne, »Gardergaarden«. I 1760’erne blev den første offentlige
Kaserne, Sølvgades, opført. Se
Bruun,
Kbhvn. III p. 234.