93 / 569
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
87
Vilkaar, som var forundt Leegaard, nemlig Laagen ind
til »Langgreven«(!) hvor Leegaard havde haft sit Brænde
slaaende; »men den gode Kaptajns Løfter er ikke efter
komne, da Arvesen har givet Ordre til at afspærre Laa
gen, saa at d ’Estandau ikke har kunnet faa Tid til at
hringe Favnehrændet ud i Gaarden, som nu staar for
Vild og Vove, men maatte lade det køre derfra til hans
Hus«. Han had derfor, om han maatte beholde Friheden
og Rel til at tørre Klæder der, og forsikrede, at hverken
han eller hans Folk skulde volde »Kiær Gaarden« nogen
Skade, lige saa lidt som han skulde inkommodere Gen
boer og andre, som har samme Frihed. Magistraten
stod tvivlraadig, om den ogsaa skulde give Feltskæren
Lov til at ryge sin Pibe i det grønne. Men Arvesens
Svar paa Henvendelsen var saa kraftigt, at det gjorde
Udslaget. Der herskede de største Uordner derinde, saa-
som Skarns og døde Hundes og Kattes Udkastelse samt
om Sommeren Keglespil, ligesom den ogsaa brugtes til
Blegdam, hvorved Gravene skammelig nedtraadtes, og
det burde efterhaanden afskaffes, »thi det er dog Gudsa
ger, som ej saaledes bør at misbruges, og paa det sid
ste skal det vel blive Hjemmel, naar de solgte deres
Huse, at den Tilladelse saaledes anses som en Frihed«.
Arvesen fik Ordre lil at lade Laagen tilmure, hvis d ’Estan
dau ikke selv vilde gøre det (Rpr. 29
/ io ) .
Og dermed
skulde man mene, at den Herlighed var forbi baade for
d ’Estandau og de andre. Men saaledes gik det ikke til,
Naboerne blev længe endnu ved at have deres Frispil
derinde, som man skal se.
Kirkegaarden har vistnok fra Begyndelsen været
temmelig godt beplantet, navnlig med Træer, fra den
Tid den var Spil- og Frugthave; men med Tiden er de
forsvundne af Mangel paa Røgt. Da saaledes Gehejme-
raad, Overceremonimester Vincens Lerche, der havde
en stor Ejendom i St. Kongensgade, som med Grund