86
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro,
opsættes mellem denne Del og Kirkegaarden, og mod
»at Kirken samt dens Forstander, Kirkeværger og Be
tjente alletider har fri Indkørsel, Port og Gang med Lig
eller andet uhindret, saa tit og ofte fornødent bliver«.
Køberen blev Brygger Anthoni Schmidt, og den smalle
Indkørsel gennem Huset ud til Borgergade ses tydeligt
paa Geddes Planer.
I 1733 bad Kaptajn i Søetaten Leegaard, som lige
havde købt Huset Mtrnr. 103 i Borgergade (nuv. Nr.
32) ved Kirkegaardens nordvestlige Hjørne, om han
maatte nyde den samme Frihed, som havde været for
undt hans Forgængere med at bruge den Laage, som
førte ind til Kirkegaarden, og Magistraten gav ham Lov
dertil, mod at han udstedte en Revers for, at den skulde
lukkes, hvis han solgte Huset (Rpr. SA). Han gjorde
imidlertid en saadan Brug af Tilladelsen, at Graver Jens
Thune tre Aar efter klagede over, at han i den Grad
opfyldte Kirkegaarden med Klæder og andet, at Folk
knap kunde komme frem med Ligene, og da det var
Aarsag til, at mange Godtfolk ikke vilde lade deres Lig
begrave der, hvorved Kirken tabte en stor Del af sin
»Interesse«, bad han om, at Kirkeværgen Peder Arve-
sen maatte faa Ordre til at lukke Indgangen for Lee
gaard. Kirkeværgen fik ogsaa en saadan Ordre. Men
nogle Dage efter tilskrev Leegaard Magistraten, om han
maatte beholde Laagen, »saasom alene hans Hustru
hvert Halvaar tørrer lidet Klæde derinde, og han for
sin Person undertiden forlyster sig med at ryge en Pibe
Tobak der i det grønne«. En saadan Idyl vilde man
ikke forstyrre, og han fik Tilladelsen mod at give en
ny Revers (Rpr.
21/3
og
28/3
1736).
Da saa Leegaard i Sommeren 1738 solgte Huset til
Regimentsfeltskær David D’Estandau (Dhistandau kaldes
han), blev Spørgsmaalet atter brændende. Den nye
Ejer erklærede, at han havde købt Huset paa de samme