Previous Page  92 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 569 Next Page
Page Background

86

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro,

opsættes mellem denne Del og Kirkegaarden, og mod

»at Kirken samt dens Forstander, Kirkeværger og Be­

tjente alletider har fri Indkørsel, Port og Gang med Lig

eller andet uhindret, saa tit og ofte fornødent bliver«.

Køberen blev Brygger Anthoni Schmidt, og den smalle

Indkørsel gennem Huset ud til Borgergade ses tydeligt

paa Geddes Planer.

I 1733 bad Kaptajn i Søetaten Leegaard, som lige

havde købt Huset Mtrnr. 103 i Borgergade (nuv. Nr.

32) ved Kirkegaardens nordvestlige Hjørne, om han

maatte nyde den samme Frihed, som havde været for­

undt hans Forgængere med at bruge den Laage, som

førte ind til Kirkegaarden, og Magistraten gav ham Lov

dertil, mod at han udstedte en Revers for, at den skulde

lukkes, hvis han solgte Huset (Rpr. SA). Han gjorde

imidlertid en saadan Brug af Tilladelsen, at Graver Jens

Thune tre Aar efter klagede over, at han i den Grad

opfyldte Kirkegaarden med Klæder og andet, at Folk

knap kunde komme frem med Ligene, og da det var

Aarsag til, at mange Godtfolk ikke vilde lade deres Lig

begrave der, hvorved Kirken tabte en stor Del af sin

»Interesse«, bad han om, at Kirkeværgen Peder Arve-

sen maatte faa Ordre til at lukke Indgangen for Lee­

gaard. Kirkeværgen fik ogsaa en saadan Ordre. Men

nogle Dage efter tilskrev Leegaard Magistraten, om han

maatte beholde Laagen, »saasom alene hans Hustru

hvert Halvaar tørrer lidet Klæde derinde, og han for

sin Person undertiden forlyster sig med at ryge en Pibe

Tobak der i det grønne«. En saadan Idyl vilde man

ikke forstyrre, og han fik Tilladelsen mod at give en

ny Revers (Rpr.

21/3

og

28/3

1736).

Da saa Leegaard i Sommeren 1738 solgte Huset til

Regimentsfeltskær David D’Estandau (Dhistandau kaldes

han), blev Spørgsmaalet atter brændende. Den nye

Ejer erklærede, at han havde købt Huset paa de samme