94 / 569
88
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
og Have begrænsede Kirkegaarden mod Nordøst og Nord,
i 1742 klagede over, at nogle Træer derinde generede
ham, var det Magistraten en Glæde at kunne love, at
de skulde blive huggede om, da de omtalte Pæretræer
var ufrugtbare og ikke til nogen Nytte (Rpr.
2
/r).
I øvrigt gav denne lille Henvendelse fra Lerches
Side Anledning til lange Forhandlinger om Salg af hele
Kirkegaarden. Lerche havde nemlig samtidig ønsket at
faa sig et lille Stykke af Kirkegaarden tilbyttet, da Van
det derfra sivede ind til ham, hvortil Magistraten til sin
store Beklagelse maatte svare nej, da det var opiyldt af
Lig helt op til Plankeværket og deriblandt liere, som
nylig var jordede. Da Lerche kort efter døde, tilbød
Sønnen Generallieutenant Chr. Lerche at købe Stykket,
men ogsaa hertil maatte Magistraten sige nej, da Arve-
sen og Thune satte sig bestemt derimod : det gik ikke
an for Publikums Skyld, og Kirkegaarden trængte sna
rere til at udvides end til at indskrænkes. Imidlertid
fik Lerche den Idé at ville købe hele Kirkegaarden og
opføre en ny stor Bygning derpaa, og efter at have
faaet Kongens Bevilling paa det tilbød han Magistraten
samme Pris for den, som Kirken i sin Tid havde givet.
Dette smagte Magistraten mere paa; det lod til, at den
havde faaet Øjnene op for, hvor uheldig Beliggenheden
var, og den havde intet mod Forretningen, naar blot
man kunde finde en anden Plads, der kunde egne sig
til Kirkegaard. Men dels var Kirkemyndighederne stadig
imod det og stod paa det gamle Standpunkt, at Kirke-
gaarden burde ligge saa nær ved Kirken som muligt1),
dels frygtede man den offentlige Mening, som fordrede,
De to Kapellaner Chr. Pedersen Reenberg og Gothard Therkel-
sen sendte saaledes en Memorial, hvori de bad om, at der ikke
maatte blive anvist nogen ny Kirkegaard »uden Porten« eller
paa Christianshavn, som der var Tale om, men at det maatte
blive inden for Sognets Grænser, hvis det skulde være.