98 / 569
92
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
(d’Estandau), beder
0111
at maatte faa Adgang, paa det
han ved at spadsere der kan faa nogen Motion til at
erlange hans Helbred«. Han fik Tilladelsen, »dog uden
nogen Consequenee« (Rpr. 19A 1756).
Begravelsesomkostningerne var, som paa de andre
Assistenskirkegaarde, kun smaa. I 1755 fastsattes de
saaledes: For fattige Ligs Grave at grave og tilkaste 24
Sk. om Sommeren og 2 Mk. om Vintrene og 12 Sk. for
Ligbaaren at bringe til Lighuset — der har altsaa været
et saadant — og tilbage igen, men for Lig, der faar
Kiste Ira Konventhuset, betales slet intet (Kpb. 3%).
Monumenter og Prydelser har der sikkert ikke været,
højst nogle smaa flade Sten, saakaldte »Fliser«, paa de
lave, tarvelige Gravtuer1). Der har ikke været noget,
der kunde bringe samvittighedsløse Personer i Fristelse.
Og dog har jeg truffet paa et Gravrøveri, men det var
rigtignok ikke uædle Motiver, der drev Gerningsmanden.
I 1748 blev der nemlig anlagt Sag mod en Barbersvend
Jakob Borck, der havde praktiseret sig ind paa Kirke-
gaarden og ved Hjælp af en gammel Soldat fra Citadellet,
der undertiden arbejdede hos Thune, havde gravet et Lig
op og havde villet friste en Hyrekusk til at bringe det hen
til Madam Thomsen Barbersenke, hvor Svenden kondi
tionerede ; men Kusken havde tvunget dem til at lægge
Liget ned i Graven igen. Da Svenden imidlertid i sin
Ansøgning til Kongen om at faa Straffen eftergivet for
klarede, at han alene havde taget Liget for at exercere
sin Profession og ikke havde tænkt at begaa nogen
]) Den eneste Ligsten, jeg bar fundet omtalt, blev lagt af Hans
Hansen Berrig (Berg?) 1756 over lians Forældre, hvorfor ban
betalte Kirken 2 Rd.; siden overlod han Stenen til sin Svoger,
Brændevinskarl Chr. Schmidt, og da Kirkegaarden nedlagdes, fik
ban Lov til at lægge den paa den nye Assistenskirkegaard over
sit Barns Grav for de næste 15 Aar, hvorfor der var betalt
(»Nicolai Kirkes holdende Bog over Ligstenene«, Raadstueark.).